Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9 - Henrik Bertelsen. Dansk i gymnasierne i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansk i gymnasierne i danmark 39 1
39 1
Ved siden af denne grundigere gennemgang af litteratur
på skolen finder der også en mindre indgående
litteraturlæsning sted. At læse fx. større romaner på skolen vilde jo tage
uforholdsmæssig lang tid, og sådanne værker kan eleverne
da få til stykkevis hjemmelæsning med påfølgende samtale
på skolen. Og endelig vil naturligvis læreren oplæse og
gennemgå forfatterprøver og i reglen også større værker af
lettere art.
Valget af værker må rette sig efter mange hensyn. De
må tilsammen give en nogenlunde omfattende repræsentation
af dansk litteratur. De må ikke ligge over elevernes
forudsætninger, men på den anden side må de være værdifulde
værker af en sådan art, at de kan føre elevernes udvikling
videre. Adskillige værker lader sig vanskeligt læse med
fuldt udbytte, uden at eleverne har så fyldige litterære
forudsætninger, som de først kan få ved sammenhængende
læsning af litteraturhistorie; således Oehlenschlägers St.
Hansaftenspil, Heibergs En sjæl efter døden. Da sådanne værker i
reglen også vil være dem, som kræver størst modenhed, er
det naturligt at opsætte læsningen af dem til sidste halvdel
af gymnasiet. Endelig er der de praktiske hensyn at tage:
hvad der tidligere er læst af eleverne og, ikke mindst, hvad
der kan skaffes til veje. Der findes ganske vist et par større
antologier (af Karl Mortensen og af Agerskov og Rørdam),
et godt udvalg af folkeviser (af A. Olrik og frk. Falbe
Hansen) og efterhånden en ret anselig række af billige
forfatter-udgaver, for største delen foranstaltede af
dansklærerforeningen; men alligevel vil de fleste’ lærere føle sig stærkt
begrænsede i valget af læsestof.
Nogen plan for ordningen af læsestoffet gennem
gymnasiets tre kasser er ikke givet, og nogen fast praxis har ikke
udviklet sig. Den gamle, til litteraturhistorien knyttede
kronologiske fremgangsmåde er almindelig forladt; men i stedet
for den er der kommet en sikkert for stor tilfældighed i
valget af stof. Man ser en klasse gå fra Drachmann over
Holberg til Chr. Winther, Heiberg og Oehlenschläger. Det er
Pedagogisk Tidskrift 1913. Häft. 9. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
