Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9 - Henrik Bertelsen. Dansk i gymnasierne i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansk i gymnasierne i danmark 39 1
39 1
Mens den litterære side af undervisningen i dansk er
kommet ind på et rigtigt spor og er godt pä vej til at finde gode
og faste former, kan man ikke ubetinget sige det samme om
den sproglige side af undervisningen. For at forstå den må
man imidlertid se på dens historiske forudsætninger.
Skandinaviske stemninger og romantisk fornyelse af
nordisk ånd satte en sen frugt, da i 1871 svensk og oldnordisk
blev indført i gymnasiet. Med svensken blev det ikke til
meget; faget negligeredes, da det ikke var examensfag; de
fleste skoler anvendte kun et par timer til at extemporere i
Hammerichs svenske læsestykker, og undertiden glemte man
ganske, at der skulde læses svensk. Anderledes efter
skoleloven af 1903. I mellemskolen skal der læses 50 sider svensk,
i gymnasiet 100, og ofte læses der ikke så lidt mere. Der
er almindelig tilfredshed med den mere fremskudte stilling,
som svensk har fået. Hovedvægten lægges på at vænne
eleverne til at læse svenske bøger; oplæsningen lægges der en
del vægt på, og hovedreglerne for svensk udtale indøves; i
formlære nøjes man med de få regler som er nødvendige for
at forstå texten, og i litteraturhistorie med korte oplysninger
om de læste forfattere. Største delen af det svenske pensum
læses i 1. gymnasieklasse, men i 3. klasse tages svensk op
igen, og da jævnføres lyd- og bøjningsforhold med dansk som
led i den sproghistoriske undervisning.
Den kreds af lærere, som i 1870 erne skulde tage
undervisningen i oldnordisk op, var uddannede i den klassiske
filologis strenge grammatiske skole; følgelig blev oldnordisk i
det væsentlige læst på samme grammatiske måde som latin.
Faget faldt gennemgående vanskeligt og interesserede kun få
af eleverne.
Efterhånden, især efter at en ny skoleembedsexamen ved
universitetet havde ført oldnordisk fra de klassiske filologers
over i de nordiske filologers hænder, fandt der ganske vist
en fornyelse sted, dels ved at man indskrænkede
grammatikken en del og til gengæld lagde vægt på en sproghistorisk
sammenstilling af oldnordisk og dansk, dels ved at man i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
