Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skønt Peder Oxe er Danmarks-Norges betydeligste Statsmand,
har han lige indtil vore Dage indtaget en utydelig Plads i
nordisk Historie. Grundene er let forklarlige. Selv gjorde han
i levende Live, hvad han formaaede, for paa mange Punkter
at udviske Sporene af sin Færd. Denne egnede sig lange
Tider efter heller ikke til fuldt at fremdrages. Og endnu
volder det sammensatte, baade i hans Færd og hans Person, de
største Vanskeligheder for den, der vil søge at forstaa dem.
Ikke desto mindre har ganske naturligt hans store Skikkelse,
ikke mindst ved dens Gaadefuldhed, bestandigt haft noget
tiltrækkende ved sig.
De to vigtigste Fremstillinger i det 18. Aarhundrede af
Peder Oxes Historie er skrevne af Hans Gram (i Fortalen til
Christian III’s Historie), og af Sognepræst til Lidemark, Andreas
Nicolai Ryge, der 1765 med kongelig Understøttelse udgav
»Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse«, hvis væsentligste
Indhold er den ypperlige Samling Dokumenter, hvormed Gehejmearkivar
Jacob Langebek havde forsynet Forfatteren. Begge
Skrifter afgiver, hvor fortjenstlige de end maa siges at være,
et tydeligt Bevis for, at Peder Oxes Historie ikke fuldt og
sandt kunde fremstilles under Enevælden. Ganske naturligt
var begge Forfatterne bl. a. ivrige for at tilsløre og bortforklare
Peder Oxes Optræden mod sin Konge.
Da efter 1849 den frie Forfatning aabnede Mund for
fordomsfri Tale og Adgang til Kilderne til vor Historie, varede
det endnu en Stund, førend dette blev Tilfældet ogsaa med
Hensyn til Peder Oxes Historie. Han havde været nær knyttet
til Øresundstolden. Men endnu bestod jo denne gamle
Statsindtægt, og det vilde have været urigtigt at give alle og
enhver Lejlighed til Granskning af dens Forhistorie og
herved aabne Vej for fremmed og uvillig Kritik af endnu
bestaaende Afgifter. Først da Øresundstolden 1857 var afløst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
