Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægt og Forudsætninger - 1. Torben Oxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Kongen var overbevist om Torben Oxes Brøde. Forbitrelse
over den nye Udaad vakte Mindet om den tidligere
Beskyldning mod Torben Oxe. Harme og Skinsyge raabte
om Hævn. Men som sædvanligt vidste Christian II at
forstille sig og skjule sine Følelser.
Forholdet mellem Konge og Lensmand var just i den Tid
tilsyneladende særligt godt. Nogle Dage forinden Dyvekes
Død havde Torben Oxe faaet kongelig Tilladelse til at
indløse Lindholm Slot i Skaane, som en anden havde i Pant,
og selv beholde det uindløseligt i tolv Aar. Da Dyveke var
jordfæstet i Helsingør i de hvidklædte Karmeliteres Kloster,
syntes Kongen ogsaa at have glemt sine fordums Følelser
for hende. Han lod holde Fester paa Københavns Slot.
Og ved en af dem kaldte han, som halvt tilfældigt,
Slotsherren hen til sig og spurgte ham i let, fortrolig Tone:
»Sig os nu sanden, Torben! Er det saa, som Din Skriver,
der blev hængt, fortalte os, at Du skal have haft med Dyveke
at gøre. Vi vilde gærne vide det for visse Aarsagers Skyld.«
Forgæves forsøgte de nærmest staaende, der havde hørt
Kongens Ord, ved Vink og Miner at vare Torben Oxe og mane
ham til Forsigtighed. Han svarede leende, at han aldrig
var kommen hende for nær. Men da Kongen blev ved med
spøgende at fritte, endte han med at sige, at det iøvrigt ikke
havde skortet ham paa Vilje. Han havde baade anholdt
om og eftertragtet hendes Gunst, men aldrig opnaaet den.
Ved disse Ord skiftede Christian II Udseende og blev
ganske tavs. Forklaringen var givet paa det skæbnesvangre
Optrin i Kongens Kammer. Her forelaa nu paalidelig
Tilstaaelse af Forbryderen selv. Det havde ikke været et
Udtryk for blot lidt fri Omgangstone, det var et Forsøg paa
Voldtægt. Ikke uden Grund sagde en af Tilhørerne bag
efter til Torben Oxe: »Du maatte give meget til, at Du ikke
havde svaret, som Du gjorde. Det var Fanden selv, der
indgav Dig de Ord.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>