Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Slægt og Forudsætninger
- 6. Henrik Gjøes Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6.
Henrik Gjøe drog ned til Wittenberg for at aflægge fuld
Beretning for Christian II, som opholdt sig dér. Men
mistænksom til det yderste opdagede Kongen snart det svage
Punkt i Overenskomsten om Københavns Overgivelse. Hvad
var det, at de fire Krigsskibe, som Christian II havde sendt
til Københavns Hjælp, nu tilhørte Henrik Gjøe og af Kongen
kunde indløses hos denne? Hvo havde Bet til at overdrage
Henrik Gjøe Kong Christians Eje? Hvor havde Henrik Gjøe
turdet understaa sig at gaa ind paa sligt! Og hvis Kongen
virkelig gik i Fælden og indløste de fire Skibe hos Henrik
Gjøe, hvorledes vilde denne saa skaffe ham dem! De laa
fortøjede ved Bremerholm og vilde forblive i Frederik I’s
Magt, om saa Christian II betalte nok saa meget for dem
i Wittenberg. Henrik Gjøe var trods sin paastaaede
Troskab ligesaa upaalidelig som alle de andre. Ikke en Hvid
skulde han have for dette Fastelavnsspil.
Dybt nedslagen og krænket over Kongens Mistillid drog
Henrik Gjøe til Bremen. Men hans gande Troskabsfølelse
var ikke dermed udbrændt. Han vilde aftvætte denne
Skamplet; ved et nyt Tog mod Frederik I vise Christan II, at
han var ham tro som altid. Hvo kunde vide, maaske
tilbagevinde Danmark for ham, eller dog blot hjemføre de
fordømte fire Skibe, som han nu snart ikke vidste hverken
ud eller ind om, hvem de tilhørte med Bette.
Slig Beslutning var dog lettere at fatte end at udføre.
Alle, hvem han henvendte sig til om Skibe eller Mandskab,
spurgte først om Penge. Og Ulykken var, at selv var han
omsværmet af Kreditorer som af Fluer paa en Sommerdag.
Næppe opdagede de, at der var noget i Gære, førend de
mente ved at klemme ham at faa muligt Christian II til
at betale for ham. En Tidlang holdt de ham endog fast
som gældbunden Fange, der ikke maatte forlade Bremen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0046.html