Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægt og Forudsætninger - 7. Mogens Gjøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
i Randers. Del var kun til at smile ad, at Munkene i den
Anledning kaldte ham »Djævelens Tjener og Drabant«.
Christian II’s Forsøg paa fra Norge at tilbageerobre
Danmark kronedes ikke med Held. Med sikkert Lejde sejlede
den tidligere Konge ned til København for at forhandle.
Han befandt sig snart i samme Stilling som de lire Skibe,
hvis Skæbne han i sin Tid havde bebrejdet Henrik Gjøe.
Det gik ham som dem. Engang i Fjendens Værge løsgaves
de ikke. Man vedtog at bryde det ham givne Lejde. Mogens
Gjøe synes dog ved denne Lejlighed ikke at have været den
ledende. En naturlig Takt har vistnok holdt ham tilbage.
Derimod blev han en af de otte Rigsraader, der fik Tilsyn
med Fængslet paa Sønderborg, da Christian II som Fange
var ført did.
Alle disse Vanskeligheder var dog for intet at regne mod
det Uvejr, der blæste op, da Frederik I var død i April 1533
og nyt Kongevalg skulde linde Sted. En Storm brød løs,
hvor alle de store Spørgsmaal, Tiden rummede, rejste sig
og jog frem med rasende Kraft fra forskellig Kant, piskende
Borgerkrig og alskens Ulykker med sig. At Mogens Gjøe
her klarede sig, skønt han tog virksom Del i det hele og
langtfra altid var blandt de sejrende, afgiver maaske det
ypperste Bevis for hans Dygtighed. Og netop under disse
Forhold voksede han i Værd, hans Sag blev uvilkaarligt
ét med Landets Velfærd. At han slåp nogenlunde uskadt
igennem blev et Udtryk for, at der var reddet, hvad reddes
kunde.
Aldrig har heller hans sunde Sans og Overblik, hans
Sejghed og Evne til baade at fare med Lempe og dog gribe
det rette Øjeblik givet sig klarere Udtryk end her. Hans
Plan var, at man skulde stille sig venskabeligt til Gustav
Vasa i Sverig og det frie Lybæk, Danmarks to lutherske
Nabostater og tidligere Vaabenfæller. I Overensstemmelse
hermed skulde man vælge Frederik I’s ældste Søn, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
