- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
96

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Grev Günther synes at være gaaet paa med Kraft. Han
og hans Felttøjmester gjorde flere Rejser til Lothringen
for at bringe Sagen til Afslutning. Men der var stadigt en
skjult Hindring, der medførte, at det trak i Langdrag. Man
tager næppe Fejl i at søge denne Hindring for en meget
væsentlig Del i Peder Oxe. Han var nemlig ikke
medop-tagen i Forliget. Kongen vilde uden Tvivl ikke gaa ind
paa nogen Forsoning, og Grev Günther var meget for
overlegen og selvindtagen til at indse Nødvendigheden
heraf. Men uden samtidig Tilgivelse for Peder Oxe vilde
Frederik II’s Giftermaal med Prinsesse Renata blive et
Nederlag for Peder Oxe, det maatte undergrave ogsaa hans
Stilling i Lothringen. Selv om Hertuginden muligt var
villig til at ofre ham, var han selv ikke villig til at ofres.
Og af de to var han den fineste Spiller.

Fra Frederik II’s Side valgte man, muligt vildledt af
Grev Günthers selvglade Reretninger, netop nu at
foretage et Sprængningsforsøg for at skille Hertuginden fra
Peder Oxe. Man gik med Et med den største Voldsomhed
angrebsvis frem mod den lothringske Lensmand. Aarene
1560—62 betegner en Slags privat Krig mellem Frederik II
og Peder Oxe, hvor begge Parter, efter paa en Maade at
have undsagt hinanden, mente sig efter Datidens Begreber
berettigede til at stræbe hinanden efter Livet.

Det første blodige Sammenstød forefaldt 1560, da det
lykkedes danske Udsendinge at dræbe Peder Oxes
Tillidsmand, Liflænderen Conrad Uexkull. Allerede 27. Oktbr.
1559 var det blevet paalagt en dansk Tjener, Herbart
v. Langen, at søge at fange ham og bringe ham til
Segeberg. Den 12. Maj 1560 blev det befalet en tysk Mand i
dansk Sold, Andreas v. d. Weuhlen, al faa fat i Conrad
Uexkull, »Danmarks afsagte Fjende«. »Han skulde ikke
sky nogen Bekostning, men nedlægge Conrad Uxel død
eller levende«. I Sommeren 1560 lykkedes endelig Anslå-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free