- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
142

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

hans Gods tilbage, vilde han drage til Lothringen og dér
forhandle sin Sag, siden komme tilbage til Mortensdag,
»saafremt Dod, Fængsel eller Sygdom mig det ikke betager«,
og saa bygge og bo i Danmark, være Kongen huld og tro
og tjene Konge og Fædreland som en ærlig Ridder bør at
gøre. Dette Brev var foruden af Peder Oxe tillige beseglet
af hans Broder, Albret Oxe til Nielstrup, og deres Svoger,
Frants Banner.

Med disse to Breve var Forsoningen fuldbyrdet. Peder
Oxe havde faaet sit oprindeligt udtalte og bestandigt
fastholdte Ønske fuldt opfyldt. Den imod ham anlagte Sag
var hævet, uden at gaa til Doms, alene ved kongelig
Afgørelse. Og denne kongelige Afgørelse bestod i, at Kongen
havde taget ham helt til Naade og tilbagegivet ham alt
hans Gods.

Hermed var imidlertid kun Spørgsmaalets ene Halvdel
afgjort. Den anden og for Landet fuldt saa afgørende stod
tilbage. Peder Oxe skulde, førend han fæstede blivende Bo
i Danmark og overtog en styrende Stilling hjemme, først
vende tilbage til Lothringen og afvikle sine Forhold dér.
Imidlertid skulde Kongen styre videre i Danmark og vilde
ventelig fortsætte sit Forsøg paa ved Hjælp af
Øresunds-spærringen selv at klare de uhyre Vanskeligheder, hvori
hans Riger var stedt. Efter alt at dømme synes der ikke
endnu, hvormeget end alles Tanker syslede netop hermed,
at være truffet bindende, bestemte Aftaler om, hvad videre
skulde ske. Og let forklarligt. Hvis Kongen endnu har
haft mindste Lid til, at hans Forsøg kunde lykkes — og
det maa han have haft, siden del med Kraft fortsattes efter
Peder Oxes Bortrejse, — saa maa der endnu hos ham
lønligt have spiret et Haab om maaske alligevel at kunne
klare sig uden Peder Oxes Hjælp. Og for Peder Oxes
Vedkommende, saa indsaa uden Tvivl baade han selv og
hans Venner, at det, der nu forestod ham — at skulle afvikle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free