- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
154

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

Det var en let Sag for Gesandterne at splitte disse
sødlige Talemaader og blotte den Virkelighed, der laa bagved.
Med Bestemthed gentoge de deres Klager og opstillede de
tre Fordringer, at Sundet helt skulde aabnes paany, alle
nye Paalæg, af hvad Navn nævnes kunde, afskaffes og
Danmark betale en Erstatningssum for de betydelige Tab, som
det direkte og indirekte havde forvoldt de handlende.

Hvor haarde disse Forlangender end var, saa maatte
de, fra nederlandsk Synspunkt set, siges at være ret
maade-holdne. Men bag ved dem laa ganske sikkert en fast
Beslutning om Krig. hvis de ikke ufortøvet opfyldtes. — Paa
dette vanskelige, men afgørende Tidspunkt overlod Frederik II
Begeringstøjlerne i andre Hænder og dermed Affattelsen af
Svaret til Nederlænderne.

Ved Siden af alle disse skæbnesvangre Begivenheder til
Søs var det blot en bitter, men lidet betydende Tilgift, at
Daniel Ranzau i Aarets Løb paa Grund af Mytteri,
Pengenød og Pest ikke havde udrettet noget med sin Hær,
førend den i Oktober gik i Vinterkvarter i Skaane. Det var
kun et forsvindende lille Lysglimt, at Peder Oxes flinke
Svoger Frants Banner i Spidsen for sine jydske Byttere
havde fanget de to svenske Hærførere, Mornay og Hästsko.

Da Daniel Ranzau nu forlangte Lønning til sine Folk,
maatte Kongen erklære, at han ikke ejede en Hvid mere
til at betale med. Som tidligere maatte saa Daniel Ranzau
selv skaffe Penge mod at 20 Adelsmænd gik i Borgen for,
at Kongen vilde tilbagebetale dem. Nu var ialt 110 danske
Adelsmænd gaaet i Borgen for Kongen for 885,000 Kroner.
Kongen ejede intet. Tiden var ved at udløbe. Forloverne
kunde snart vente at indmanes til Gældsfængsel i Kiel eller
Lybæk.

Paa alle Omraader var saaledes Frederik II’s Planer
strandede. Hæren, Flaaden, Pengevæsenet, Øresundsspærringen,
alt var opbrugt. Kongen havde spillet højt Spil og tabt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free