Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Føden. Det hele var et bundløst Uføre, hvor ingen mere
vidste hverken ud eller ind.
Peder Oxes Løsning af Vanskelighederne var saa simpel
og klar, at den, som enhver genial Løsning, næsten
forbløffer ved sin jævne Ligefremhed. De siden da forløbne
Aarhundreder har i den Grad bekræftet Rigtigheden af
hans Fremgangsmaade, at den forekommer os næsten
hver-dagsindlysende. Selv det dristigste i den, hans Forudgriben
af en senere Tids Syn paa Ståt og Fællesvirke, er i vore
Dage blevet saa gennemført i mangfoldige Former, lige fra
frie Forfatninger til gensidig Forsikring og
Andelsforetagender, at man nu næsten har ondt ved at opdage det nye deri.
Det er den største Ros, der kan udtales over en Mands
Virksomhed for 350 Aar siden.
Peder Oxe gik ud fra, at et Rige som Danmark-Norges
Pengekraft og Ydeevne ikke kunde være udtømt ved blot
et enkelt uheldigt og kostbart Foretagende som den hidtil
førte Krig. Der var naturligvis tilstrækkeligt Penge tilstede
til atter at bringe Riget paa ret Køl. Det dyreste af alt
var, at lade Landet forbulne og ødes som nu i Landskaberne
østensunds, hvor Skaane, Blekingen og Halland i fire Aar
var blevne plyndrede og afbrændte skiftevis af fjendtlige
og egne Hære. Det gjaldt blot om, alle i Fællig at lægge
Ryg til, i Takt skyde paa, med sikker Forvisning om, at
ingen Enkeltkraft skulde blive misbrugt eller gaa til Spilde.
Riget skulde skaffe Penge; men selvfølgelig ikke under
den umulige Form, at luske sig til af én ægte Mark at
låve tre uægte. Alle udgivne slette Markstykker, de
firkantede Penge eller »Klippinge«, som de kaldtes, skulde
derfor straks indløses og aldrig udgives mere. — Riget var i
Nød. Saalænge skulde da alle betale Skat, den skattefri
Adel som de andre. Men selvfølgelig ikke under den
jappet uretfærdige Form, al enkelte skulde uden Sikkerhed
»laane« Penge til eller gaa i Borgen for Kongen. Alle saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
