- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
180

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’180

Hjælp af Hæren i Skaane, den blandede tysk-danske Hær,
over hvilken Daniel Ranzau var Øverste. Her var
Forholdene ikke blevne bedre, end de havde været fra Krigens
Begyndelse. De tyske Knægte og Ryttere, Hærens
Hovedbestanddel, havde ikke faaet deres Sold fuldt udbetalt.
Klagende og truende nægtede de at bryde op, gjorde
Mytteri og tiltvang sig herved næsten aarlangt Vinterkvarter
med Plyndring af nærmeste By og Land som Adspredelse.
At skaffe Orden i disse umulige Forhold turde muligt blive
Peder Oxes brydsomste Opgave.

Det synes, som om Frederik II med en vis Glæde har
overladt Peder Oxe og det danske Parti at bringe denne
Maskine i Stand, der hverken kunde undværes eller
anvendes. Alle Grundene til Kongens eget Uheld hidrørte jo
fra, at han i Tillid til dens Godhed havde indforskrevet
den, men hverken med Grev Günther eller nogen anden som
Maskinmester havde kunnet faa den til at virke. Nu kunde
hans danske Formyndere se, om de kunde gøre det bedre.

Man har ikke nogen paalidelig dansk Redegørelse for,
hvorledes Magtfordelingen mellem Kongen og Rigsraadet
blev ordnet ved Peder Oxes Tilbagekomst. Højst sansynligt
har det hele blot beroet paa mundtlige Aftaler. Disse er
dog i en ret trolig Form gengivne saaledes i en
Indberetning fra den franske Gesandt, Charles Dançay, til sin Konge:
De ved de nye Skattepaalæg indkomne Penge skal ikke
gives Kongen af Danmark selv i Hænde, men bestyres af
fire ham hengivne Adelsmænd, der har forpligtet sig til at
underholde for ham paa Rigets Bekostning 12,000 Mand
Knægte og 2000 fremmede Ryttere samt 25 Skibe, saa længe
Krigen varer. Beretningen tilføjer: Kongen af Danmark
har i Sandhed den gyldigste Grund til at takke Gud og
erkende den besynderlige Naade, som Herren har ladet
vederfares ham i den belejligste Stund. Thi uden denne
havde hans Slåt være i den største og øjensynligste Fare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free