Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’206
dronning Dorothea, Udfaldet og for første Gang i mange
Aar i Fred ønske hende glædeligt Nytaar.
10.
Ude frøs det, og inde i »Maggerne« og i Salen paa
Koldinghus var det maaske køligt nok. Thi naar den første
Glæde over Gensyn og Landefred havde sat sig, faldt det
uden Tvivl svært for den spøgefulde Frederik II at tæmme
sin Tunge. Det var ogsaa en egen Sag, naar han selv vel
ikke maatte tales ved med Jomfru Anna Hardenberg uden
i sin Moders Paahør, saa at skulle tilbringe Tiden med at
lytte til dennes evige Formaninger. De lød lidt hult og
fristede til Gensvar, naar man vidste, hvad man vidste.
At den Slotspræst ogsaa skulde sladre af Skole og røbe,
at der var Ildebrand i gamle Huse! Den længst begravne
Historie om Ægteskab mellem Enkedronningen og hendes
Svoger, Hertug Hans, var endnu i Live. Melanchthon og de
andre tyske Teologer havde, da det var kommet paa Bane et
Aars Tid efter Christian IIFs Død, 1559, udtalt deres
bestemteste Misbilligelse. Thi Ægteskab mellem Svoger og
Svigerinde er Ægteskab mellem Broder og Søster og i Strid mod
al guddommelig Lov. Men nu var det der igen. Der var
livlig og varm Forstaaelse mellem Koldinghus og Hansborg.
Det var da umuligt ikke at svare spydigt, naar samme Moder
talte bibelhvast og højstemt mod Giftermaal med Jomfru Anna.
Og kom Moder og Søn virkelig for Alvor, i en Slags
Halvfortrolighed, ind paa Sagen, blev det ikke bedre derfor. Hvis
hun søgte at skræmme ham med, at Fætteren Erik XIV
havde indladt sig i et lignende Ægteskab, og nu sad han
afsat og som en usselig, mishandlet Fange i »Eskils Gemak«
paa Stockholm Slot, saa manglede han næppe Svar. Hvad
hun havde for, straffedes efter Melanchthons Paastand med
Helvedes evige Ild. Og selv Mænd som Peder Oxe og Johan
Friis erklærede, at det gik paa ingen Maade an.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
