- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
218

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’218

til at afstaa deres Regimente og overgive det til andre,
saa nøder og tvinger Os Vor store Armod og Nødtørft det
at gøre.

I ville derfor eder betænke og straks herpaa give Os et
endeligt, skriftligt Svar, hvor efter Vi os maa vide at rette.

Skrevet paa Vort Slot Frederiksborg Nytaarsdag 1570.

Friderich.

Det var det mærkeligste politiske Brevskab, som Peder
Oxe endnu havde haft i Hænde. Ved et underligt
Skæbnens Træf stilledes han her Ansigt til Ansigt med, hvad
han for nogle ganske faa Aar tilbage havde tilstræbt af
ganske Hjerte: at faa Frederik II til at vige. Men denne
Gang var Rollerne ombyttede. Det var nu Peder Oxe, der
for enhver Pris maatte se at afværge dette Udfald. Thi
noget værre kunde ikke let times Landet i Øjeblikket. Det
vilde give Sverig pludselig Vind i Sejlene. Det vilde for
Danmarks Vedkommende maaske medføre en ny »Grevens
Fejde«. Og hvo skulde kunne afløse Frederik II? Som
Erik XIV i Sverig havde ogsaa han ganske vist to Brødre,
Magnus, og den nygifte, unge Hertug Hans. Men ingen
kunde fornuftigvis ønske nogen af dem til Konge. Saa var
der Frederik II’s to Farbrødre, Adolph og Hans. Det vilde
være at begynde holstensk Regimente forfra. Hertug Hans
vilde vel derhos tillige ægte sin Svigerinde, Enkedronning
Dorothea.

Ja saa var der jo endnu den, som Peder Oxe for et
Par Aar siden havde opstillet: Hertug Carl af Lothringen,
eller i Mangel af denne: Prinsesse Renatas Mand. Sjældent
har vel nogen vamledes ved egne, tidligere Tanker, som
Peder Oxe, hvis han nu kom disse fordums
Kandestøberier i Hu.

Nej, der var kun Et: for Landets Skyld at bevæge
Frederik II til at blive. Ikke for hans egen? Vi kende for lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free