- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
247

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’247

Birgitte Gjøes Virksomhed maatte, da hun jo levede
afsides i Nørrejylland, for en Del foregaa gennem Breve.
Et af Svarene herpaa er endnu bevaret. Det er fra hendes
Søstersøn, Oluf Mouritsen Krognos til Bregentved, der nylig
havde været saa heldig at faa det vigtige Helsingborg i
Forlening. Den Plan, Birgitte Gjøe, sikkert i
Overensstemmelse med Anna Hardenberg, synes at have arbejdet for,
var, at faa hende gift med Borggrev Christopher von Dohna,
Frederik II’s Yndling, Anføreren for den danske Hær efter
Daniel Ranzaus Død. Han var imidlertid uformuende som
hun og synes ikke længer at nære de samme Følelser for
hende, som han engang maaske havde haft.

Den Omstændighed, at Oluf Mouritsøn Krognos nys
havde faaet den store Forlening, maatte kunne bruges som
Paaskud til at faa noget nærmere at vide om Christopher
von Dohna, og hvad denne mente om Anna Hardenberg.
Moster skrev derfor til Oluf og spurgte i Forbigaaende, 0111
han havde hørt, at Christopher von Dohna ogsaa snart
skulde have en Forlening, og at han skulde have et godt
Øje til A. H.

Svaret var ikke opmuntrende .... »Min aller kæreste
Moster! At I er begærende at vide, om mig noget er bevidst
om den Herre von Dohna. Da veed jeg vel, at han
bekommer noget af min Herre i Jylland. Men hvad det bliver,
eller hvor meget, veed jeg endnu ikke, men det giver Tiden
vel til Kende. Men med den Handel med A. H. er mig
slet intet om bevidst, eller jeg det før har hort. Men jeg
troer det ikke«.

Anna Hardenberg var tilstede ved Enkedronning
Dorotheas Dødsleje paa Sønderborg i Oktober 1571.
Enkedronningen synes at have sat Pris paa hende eller at have haft
ondt af hende. Ved sin Død skænkede hun hende 8000
Kroner. Efter Begravelsen drog Anna Hardenberg, der jo
nu stod ene, til Birgitte Gjøe paa Aakjær. Her fik hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free