- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
284

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’284

Oxe; han forblev en Gaade efter sin Død, som han havde
været det i Live.

Under disse Omstændigheder blev det magre Udbytte
af Kongens forventede Arv efter Peder Oxe kun de 72,000
Kroner og det efterladte Gods paa Bornholm, som
Arvingerne maatte afstaa til Kongen for Tordsø. — Maaske
blev dog ogsaa Følgen af Frederik II’s Optræden mod baade
Johan Friis og Peder Oxe, at de øverste Embedsmænd fra
den Stund, til Gavn for Land og Konge, lærte at holde Maade.
Niels Kaas og Valkendorf lignede ikke deres Forgængere.

Men Frederik II var Hovedarving til Peder Oxes Værk.
Og her viste han sig som en trofast og taknemmelig
Arvtager. Han fredede om hans Værk, fulgte hans store Plan.
Om end det stundom mærkedes, at svagere Mænd nu stod
ved Styret, vedblev Frederik II dog bestandig, til stort
Held for sine Riger, at følge den af Peder Oxe fastslagne
politiske Kurs.

25.

Peder Oxe er en af de betydeligste Mænd, som
Danmark har frembragt. En saa overdaadig Frodighed af
Evner forekommer kun sjældent. I enhver Tidsalder vilde
han have vidst at gøre sig gældende. Hans Fejl er
iøjnefaldende nok, de laa tæt op ad hans Fortrin, og hans
ejendommelige Form for Begavelse maatte, i hvilken Tidsalder
han saa havde levet, vistnok især i Begyndelsen af hans
Bane have ført ham betænkeligt nær paa Kant med Loven.
Men han besad rige Udviklingsmuligheder. Han viste sig
i Stand til at forædles. Det ejendommeligste ved hans
Begavelse var maaske, at den var selvregulerende.

Ved Omstændighedernes Træf lik han Lejlighed til helt
at udfolde sin Natur. Det var et Kunststykke, som svarede
til hans Evner og sikkert tiltalte hans Sindsform, men som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free