Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man slaaes med Græske Bøger, som er en Imitation af
Boileaux.
At viise endelig med et Ord, hvormeget tvungne
Critriqver ere faldne over dette Poema, da haver man ogsaa
derudi lastet det, at Poeten paa Hednisk Viis haver tilskrevet
Guder og Gudinder all Direction; men man haver formedelst
Passioner ikke kundet erindre sig, at intet Brude-Vers
bliver giort over en Skipper eller Styrmand, uden
Neptuuus derudi maa indflikkes, over en Corporal og hans
Kone, uden Venus og Mars maa cople dem sammen, og
over en lærd Mand, uden Minerva og Venus maa komme
i Haar sammen. Men her alleene kaldes saadant Hednisk
og u-anstændigt, hvor vel man kand klarligen see, at dette
Poema er til Deels skrevet for at skiemte med den Hedenske
Theologie. Men de gode Critici have ikke kundet see
hvad de burde see, men været gandske fremsynede og saa
skarpsigtige som Argus udi det, som fornuftige Folk ikke
have kundet see, ja lige saa lykkelige udi at udfinde store
Desseins udi Bagateller, som en vis Mand udi Præfationen
af Justiniani Institutis, der af de Ord: Tunc nostram
extendimus curam ad immensa veteris prudentiæ
volumina & opus deperatum, qvasi per medium
profundum euntes &c. har giort et farlig
Standskrift, og fundet Concipientens amours med Theodora,
som tilforn heed Prudentia, livagtig afmalet.
Hvad de Ublueligheder angaaer, som nogle støde sig
over, foregivende, at de stride mod det Danske Sprogs
Ærbarhed, da ere de samme meget ringe, og bestaae alleene
derudi, at Poeten paa nogle faa Steder har talt om at lade
en gaae, hvilke Expressioner ere saa lidet ubluelige, at de
uden Eftertale kand bruges endogsaa af de Ærbareste Folk
udi Compagnier. Tilmed haver Poeten været saa øm der
udi, at han har altid sat en Stræg for saadant Ord; som
Autor til den lille skrevne Pasqvinade mod dette Poema
vidner saaledes:
Tu sætter Stræg for Skarn, og det beholder selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
