Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Forste Bogs 2. Sang.
At bierqe eders Gods, mens det er endnu Tud,
Oq forend Soel gaaer ned. Slaaer kun dertil jer Lud!
Sliq Bortgang gik Per Paars usigelig til Hierte.
Man hans Tilbagekomst da ventede med Smerte,
Man biede en Stund, mau biede fast tre;
Men samme fremmed Mand ey meere var at see.
Da Peder Paars saae op til Himmelen, og spaade,
De vare af den Mand vist solte og forraade;
Ham randt i finde, hvor det tilgik med hans Pung,
Saa fnart at glemmes var den Skade alt fortung.
Man tit et vceldigt L<es seer kuldkast af eu Tue,
Tit maa en Love sig af Myggen lade kue;
Da Lcesfet sikker kior blant Steene- Sleng og Stod,
Da ingen Icegers Magt gior Lovens Hierte blod.
Saa gik det Peder Paars: Vel lod han Modet hcelde,
Tolv lumpen Dalers Tab saa ncer ham kunde fcelde;
Men nu, det gielder om hans Frelse, Gods og Liv,
Da staaer hans kiekke Mod som Muur og Klippe stiv.
Et maadeligt Gemyt, et siet og hver Dags Hierte
Sig ofte hielpe kand i meenig Sorg og Smerte;
Men store Hierter faaer af Fare aldrig Meen,
En oyensiunlig Dod er Dydens Provesteen.
Vor Helt i denne Nod hans Mod og ej undfalder,
Men med Koldsindighed han Folket sammenkalder.
Og siger: Venner, seer hvor det er med os fat!
Maa siee er denne Nat vor allersidste Nat.
I Dag har Hav og Vind og Himlen mod os brumlet,
I storste Fare har vi om paa Soen tumlet;
Dog er vi frelste, og hidfort paa denne Ve.
Mon Gud har reddet os, at vi her skulde doe?
Nej, det kand jeg ey troe; vi har en bedre Skicebne.
Hvi siulde Himlen sig til vor Forfolgning vcebne?
Da samtlig vores Dod var saasom klar til Vands,
Hvi frelste den os, for at drcebe os til Lands?
Nej, kicere Venner, nej! den vil os ikkun prove,
Og vor Bestandighed ved Nod og Modgang ove.
Hvad stader Guldet, at det giennem Ilden gaaer?
Det luttres kun deraf, en bedre Glands det faner.
« lst maadeliatGemyt, et slet og h v er D ag s Hierte
Et mido"lmaadigt et i«vnt og hverdags Hjerte kan ofte finde
sig tilrette i almindelige, scedvanUge Ulykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
