Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Bogs 3. Sang. 109
(a) Peer Paars for Vyne stod, hans Stionhed, Ord og
Hun havde holdet sig fra Mad halvanden Dag,
Saa hun i Melke-Grod fandt og ej nogen Smag (d),
Som dog en Himmel-Mad for Piger er paa Landet;
Den fode Mad hun ey tilforen havde vandet.
Kort, hun var gandske fyg, u-roelig, defperat;
Hun havde ingen Sovn, ey Hvile nogen Nat.
Den gamle Moer af Sorg fig ferdig var at hamge;
Hun slig U-lytte dog for Fogden dulte lcenge,
Men da sligt Overhaand og meere Krcefter fik.
Da brod hun overtvert, og til sin Husbond gik.
Hun kunde ey for Graad og Suk et Ord sremfore.
Han raabte: I tand ey om Dagen andet giore;
Der er fast ingen Stnnd, man feer jo Kinden vaad!
Jeg eengang bliver ticd af faadan Kicerling-Graad.
Hvad er det, eder nn faa meget Hiertet trykker?
Man haver vel et Kruus, en Nuude staaet i stytter.
Jeg aldrig fatte tand, min Hierte! fagde han,
Hvor all den megen Graad i Hiernen ligge tand.
Man Heste ey kand floe, man neppe Faar land klippe,
For man med storste Harm maa see jer straren flippe.
Hun sagde: Kicere Mand, tie stille! ikke saa!
Hvis I tun vidste hvad for Sorg paa Hiertet laae!
Jeg veed ey, fagde han, jer Sorrig nu tilvisse;
Men det jeg veed, at I for ingen Ting tand P ,
I var jo druknet fast i Graad forgaugeu Fest,
For man jer havde lidt om Axel Thorsen lccst (c).
VulnuB llUt V6NIB, el«Lo c.arpiwr izui.
UNi-eut inkxi pector« vultrls
nse plaei<tam memkris 6at eurli, c^vistem.
Vii’F, 4.
(d) Derfor sagde Peer Vognmand i sin Tid: Naar jeg ingen Smag
finder i Brcendeviin meere, da troer mig, jeg haver itte lang Tid
tilbage,
(o) Heraf kand sees, at Axel Thorsens Viise er «ldere, end man
bilder sig ind; og kand tiene dem til Underretning, som skrive
L. 5. havde vandets Norsk: vraget, foismaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
