- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
148

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tredie Bogs 3.
148
Ja en Arachne selv til skamme havde giort,
Han dog blev ivrighed, stiont aldrig hvit fra sort
Han udi Lov og Roet har kunnet loere tiende,
Hvor man ham vilde snoe, hvor man ham vilde vende,
Hvad Konst man brugte ; saa man klarlig seet har,
Han af Naturen skabt til Spinde-Kierling var.
Af raadet Trce man vil Mercurius formere;
Per Persen holdes til fra Ungdom at studere,
Men hvorfor mon det skeer? Mon for han Hoved har?
Nej, ikkun fordi Prcest hans salig Fader var.
Man Horte Marthe tit med Hiertens Suk at siige:
Hvi blev jeg ej en Dreng, min Broder Lars en Piige?
I rette Element da kommen var enhver;
Men Landets Mode man ej cendre tand, disvoer!
Imedens hun den Jagt i Hast lod gisre reede,
Hun lod i Fogdens Gaard heel listigen udsprede,
At der ved Stranden gik et Spogels Nat og Dag,
Som raabte ynkelig nu: Mord! nu: Skib! nu: Vrag!
Som en Skibbruden Mand saae ud, som en Hollcender;
Han sogte Vens Folk at faae i sine Hcender.
Vor Foged Ordre gav, at lukke Porten til,
Og sagde: Saadan Ting er intet Borne-Spil;
Jeg troer fuldkommelig, saa sandt som vi nu lever,
At det ej andet er, end Adrian den Zeever,
Som for 6 Ugers Tid her stsdte med sit Skub.
Lob i sit Kammer ind, og blegned som et Liig,
Slog Stue-Dvrren til, og sig paa Sengen lagde.
Den Sag gaaer meget vel! vor Kokke-Pige sagde.
Men anden Morgen saae det meget ilde ud;
Thi Fogden, af en Drsm forstroett, bod stikke Bud
Til gammel Gunnild, som man deraf tand beromme,
At hendes Liige ej var at udlegge Dromme.
Men for slig ZErinde af Frygt hver sig undslog;
Men Marthe endelig med Von det paa sig tog.
Hun over Porten paa en Stie maatte stiige;
Man frygtet, Adrian sig ellers skulde smige,
Om Porten aabned blev, i Fogde-Gaarden ind.
Saa meget bange var enhver da for sit Stind.
Lars Gaards-Karl hende gav et stytte Staal i Haanden,
Og sagde: Dermed du tand holde fra dig Fanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free