- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
172

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 Fierde Bogs 1. Sang.
Men beeder kun, at I med sligt ey bruger Spil,
Og at I til Forsog jer aarelade vil.
Jeg er forfiltret om, I stal mig derfor takke.
Han derpaa tog sin Hat, man faae ham strar sig pakke,
Den anden fnldte ham i Hcelen, heftig vreed,
Med knytted Ncever, fnld af ill og Nidtierhed.
Da Stuen saa blev tom, Paars hen til Verten trceder.
Og med Vegierlighed ham spsrger, hvad han heeder,
Som sad saa for sig selv, hvad hans Bestilling var,
Hvad mod ham disse Mcend saa sterkt ophidset har.
Ham svared Verten: Jeg af Navn ham ikkun tiender,
At see ham i mit Huns det meget sielden hender.
Dog veed jeg, at hans Navn er Hieronymns,
Og han i vores Vye er Stads Satyricus.
Han siunes, sagde Paars, at have Sindets Gaver.
Hvad nyder den til Lon, der saadant Embed haver?
Thi der en Hoben dog at stride falder for,
Og meget udi Svaug i eders Stad jo gaaer (ch.
Ham svarte Verten da: Hans visse Lon er liden;
Men han lidt ertra faner om Aarct undertiden:
I stor han i mit Hnus en banted Troye fik,
Det andet Aar det og ej bedre med ham gik.
Af een og anden han maa udstaae mange Plager;
Men ivrigheden ham dog tit i Forfvar tager.
For nogle Maaneder han slet medhandlet blev,
Et heslig Skandskrift da en anden mod ham strev;
Man siger, at der nok et andet er i Gierde.
Men slige Skrifter kun er plumpe og u-lcerde;
Thi Folk, som stionsom er, ret elsker samme Mand,
Og holder, at han er fornoden i vort Land.
Da indfaldt Peder Rnus i deres Ord og Tale,
Og fagde: Kicere Vert, vil I mig ej afmale,
Hvor famme gode Mand i Staden Voepcel har?
(k) - mali,
?lant: I’rinum: H. l. 8. 1.
Saa det heder, som Poeten stiger:
Ditßllils e»t Biltyram non zcribere. 8llt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free