Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Anmcertmnger.
Rostgaard havde den 14dc Februar 1705 efter Ansog
ning af sar kongelig Naade faaet Forstrandsrettighcd for
si» egen tilhorendc Grund og Eiendom Anholt (efter
en Meddelse af Nerlauff til Rahbek, see dennes Skrift
Om Holberg som Lv stspildigtcr. 111, Eide 186).
Det maattc da farligt afficere Rostgaard, naar som
han siger i sin Klage til Kongen Forfatteren af
Peder Paars udskjeldcr Indbyggerne „for Rovere og
Roverhundc". Anholt er beskrevet af Prasten Lorenz
Bynch i Tidsskriftet Iris og Hebe for 1501, 2, og 4.
Bind; Travs Beskriv, af Da nm,, spec. Deel, 11. Vind..
Side 532-535. Cfr. ogsaa Dan ske Atla s , IV. Bind. og
Orion, IV. Bind. Side 275-293 sher beskyldes Rostgaard
for i hoi Grad at have udsngct Beboerne). Efter P
.
Side 33, Linie 16: Som tog en Daler for hvert
Barn, ban skulde dobe) En Taler d. e. en Slet
dalcr, som udgjorde 4 Mark.
—, - 19-20: To Mark mig tilladt er for
Barne- Da ab at tage, to for Begravelses
Denne Tart er ikke historisk rigtig i thi da Betalingen i
Christian V.s Lov for Barncdaab er 16 ,3 og for Be
gravelse hvad Folk selv vilde give, maa dcn for Paarses
Tid have varet endnu mindre. P
,
. Anm.i Saa kaldet, fordi det holder Skibe
an. Vi cl- Pcd: Syvs Ordsprog) I Grossarict til
11, Deel af P
. Syvs Ordsprog hedder det: Anholt, en
Oe i Vesterhavet, som anholder mangt et Skib. der
stoder, i ond inaade.
- 37. Linie 7: Forst fandt man ub eska art bans
Sarses Sondags Kiolc) Sars, Navn paa et Slags
forhen brugeligt uldent Toi. (Vid. Eelsk. Ordb )
, – 9-11: hans Vest ... af Kalemank var
giort) „Calamank, et Slags uldeut Toi af forskieltig
Farve, dog mcest stribet, med en start’ Olands, hvoraf
det, som er varet i Blommer, almindeligst kaldes ulden
Damask." Vid. Selsk. Ordb. 1793. Som man seer af Grams
. Vemarkninger til Peder Paars (N. M. Petersens Litt.
’ Hist. IV. Side 543), var delte Toi übekjendt paa Paarses
Tid. I Kiar lighed uden Strompcr tales om
Jespers „Kalemankes Vest" (V. Aet. I. Scene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
