Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
standig saa lang mattid. Men endelig la ogsaa han
fra sig, saa Peder fik læse bordbønnen. Alle sat
og ventet, med hændene foldet. Og saa begyndte
moren at synge; røsten var mild og sprød som
hos en som længe har baaret paa en tung byrde
og er blit træt og utmaset:
«0 Jesus gid du vilde
mit hjerte danne saa,
det baade aarle og silde
dit tempel være maa!
Du selv min hjerne vende
fra verdens kloke flok,
og lær mig dig at kjende,
saa faar jeg visdom nok!»
Søsteren sang med, de andre hørte paa. Straks
de hadde sunget fra sig, og alle begyndte at stelle
med sit, faldt ro og tryghet over Peder — nu kunde
han ogsaa ha sunget en stub! Moren reiste sig, gik
til ovnen og stelte med en gryte som stod over
varmen. Ole tok avisen ned av klokkehylden; Anna
Marie begyndte at vaske kveldkoppene; Store-Hans
saa paa en cornhuskningsnaal han var blitt gal
paa i eftermiddag. — Peder for og lette efter en
bok med Gettisburgh-talen. Han undret sig paa
hvad de tænkte at gjøre med møtet i skolehuset?
— Well, bedst at tie en stund endnu, — klokken
var ikke mer end y27, og det skulde ikke ta ham
lang stunden at komme sig bortover!
Men nu snakket moren borte fra ovnen:
«Du Permand, lyt kom og bær bøtta før meg
ikveld, — e saa trøit i arman.»
Alle saa op med det samme. Morens ord lød som
en bøn, men virket som en befaling; røsten var
uimotstaaelig i sin store mildhet. Peder saa sig
straks om efter huen; ansigtet lyste kobberrødt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
