- Project Runeberg -  Peder Seier /
157

(1928) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

glasagtig glans; paa kindene sprang hete flekker
fram; hodet bøide sig framover. Da hun endelig
forstod den hele sørgelige sandhet, strakte en raa,
haard haand sig ut og rev alt hjerteløst i stykker
for hende. Graaten væltet bølgen tilbake; den
retfærdigste harme grep hende; hun sprang op,
trampet i gulvet, knyttet hændene krampagtig — aa,
den vanartige gutten, en unge til en utenlandsk

kjærring!––––Og han vovet, han dristet sig til at

drive ap med hellige ting her i hendes skole! —

— Hun kom sig ned av tribunen, trippet hidsig
att og fram paa gulvet: —

Hun burde sende efter øvrigheten straks og faa
den til at ta sig av ham, — hvor var nu øvrigheten
at finde herute i disse barbariske omgivelser? —

— Nei hun skulde sammenkalde skoleraadet, —
aa, hun skulde vite at fortælle dem alt — hun
skulde male det for dem slik at de maatte handle

— — gutten skulde bort, langt bort — en slik
Benedict Arnold taalte hun ikke at ha nær sig!

— — Hun raste og kunde i Øieblikket ikke ut-

grunde en straf som var retfærdig nok.––––Dette

var den sorteste utak — et fordærvet hjertes
ond-skap — likefrem oprør — forræderi —
landsforræderi — en dødelig synd! — Aa — aa!––––

Da barna tok til at komme, sanset hun dem
neppe; hun sat og hun reiste sig, gik ut og kom
ind, men klokken blev over 9, og saa maatte
skolen begynde den dagen ogsaa.

Dog, ikke som vanlig. Før hadde de altid
sluttet dagens stræv med at synge «America*; idag
begyndte de med den sangen. Men nu hændte det,
at da de kom til sidste verset, døde sangen i
uhyggelig taushet; den ene efter den andre saa paa
lærerinden og tidde; tilsidst sat hele skolen og
stirret paa hende i ræd undring.––––Hvad var dette

her for noe? — — Miss Mahon var kommet til

11 — Rølvaag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederseier/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free