Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Som en aasgaardsrei brøt det hujende,
bandende tog gjennem skogen. Da det lyktes Peder
at faa puffet sig ut med Else, holdt hun paa at
daane; hun støttet sig op mot ham, hodet seg
ned paa skulderen, aandedrættet blaffet som et
lys i vind og truet med at gaa ut. Peder la
armen om hende, det blev saa klumset for ham,
han forsøkte at trøste: «Det er bare Thor
Helgesen og Dennis O’Hara som pryler op disse
fantene, — ingenting at være ræd, kan du skjønne!*
Stemmen hans vækket hende: «Kom, koml»
hvisket hun og holdt paa at bli styren av
rædsel, grep ham i armen og trak ham med;
angsten gjorde hende spøkelsesagtig — hun gled
av-sted som en skygge.
Peder blev ilde ved og holdt paa at bli ræd
selv, skyndte sig at faa hende op i buggyen, løste
hesten og kom sig avsted.
Ute paa landeveien, og saa langt fra
skoglun-den at al larm tidde, skulde han se hvordan det
gik med hende; da sat hun borte i buggyhjørnet
og graat hysterisk. Han holdt igjen paa
tøm-mene. — — Saan kan jeg umulig komme hjem
med hende! tænkte han. Dette maa nu vel gaa
over — ingen har gjort hende noe ondt, det jeg
vet. Han tænkte paa ting at si til hende og
opgav det, for han fandt intet som passet.
Røre ved hende turde han ikke for sit bare liv.
Han sat og hørte paa graaten til han blev
inderlig lei sig. — — Enten er jeg gal, eller ogsaa
er hun det!
Graaten tagnet litt om senn. Tilsidst hørte han
slet ingenting borte i hjørnet; og det var næsten
værre, syntes han — nu turde han ikke si noe,
for ellers kunde hun begynde igjen. I sin
umulige hjælpeløshet fandt han ikke andet at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
