Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
«Hvor yndig er dine føtter i sandalene, du
edel-baarne! Dine lænders rundinger er som smykker,
et verk av kunstnerhaand. Din navle er lik et
rundt bæger; gid det aldrig maa fattes kryddervin.
Dit liv er som en hvetedynge, omgjerdet med
liljer.»
Her endte sidste side. Beret reiste sig braat:
Dette ska kje kom længer — han faar bære skap
seg saa gærn han vel!
Hun rev arkene i smaa biter, tok loket av
ovnen og kastet dem ind i flammene. Saa blev
hun staaende og stirre ned i ilden. Det var ikke
frit for hun smaafrøs i kroppen. — — Her
brændte det godt nu––––ja brændte det ikke?
Hun drog haanden over øinene. Set saant — nu
var det noe hun ikke kunde huske igjen! Et
tungt suk undslap hende som hun stod der og
stirret ned i ilden. Haanden flyttet sig mekanisk
og la loket paa. — — Det maatte være
sengetid? Hun fik vel gaa og lægge sig.
Beret tok lampen og skulde gaa til kammerset.
Av gammel vane stanset hun og lyste paa
klokken. Den gik til 12. Men det sanset hun ikke.
––––Der sat han Per Hansa. Hun lyste paa
billedet. Han var rar ikveld? Ansigtet hans smilte
skøieragtig mot hende, og var saa lyst ■—
unaturlig lyst, syntes hun.––––Ke du mein han tenkje
paa no?
Hun slukket ikke lampen, skrudde den bare
lavt ned. Det var likesom noen hun ventet, endnu
ikke var kommet, og at hun ikke kunde bie
længer. Hun trak skoene av, og kastet sig ned paa*
klædd.––––Det gjorde godt at faa strække sig,
det gjorde det rigtig! Hvert lem verket saa det
var en gru. —- — Bare hun nu ikke sovnet av
før de kom!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
