Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
158lo
1731
18513
Anmoerkninger
De Hellige tre Kongers Navne paa Hebraisk, Graefk og Latin
er taget lige efter Legenda autea, med Undtagelse af et Par
Bogsiavændringer«: Appelleius for Apellius, Magalat for Malgalat,
Saraein for Sarathin og den mere danske Form Jaspar for Caspar.
Hvad Beretningen om deres Vegravelfe S. 161 angaar, da fortæller
Joh. Vollandus i Acta Sanctokum l, 323, at de hellige tre Kongers
Lig vare langt tilbage i Tiden blevne forte fra Persien til
Constantinopel og hpjtidelig bifatte iSophiekirken, men derfra
atter i 4de Aarhundrede af Vistop Eustor·gius l en født Constantino-
politaner, førte til Majland, hvor man havde valgt ham til
Viftop. — J Majland heustode de gjennem Aarhundreder, indtil
Frederik Varbarossa efter Stadens Erobring skjenkede dem til
Cöln, hvis Erkebiskop Reinold i Aaret 1163 lodxjde hellige Lig
bringe til det ny Bestemmelsessied Over deres Kister hvælvede
man siden den bervmte Domkirke, men i St. Eustorgii Kii·ke
i Majlaiid vises endnu bestandig »de hellige tre Kongers Kapel«
med en Sarkophag der har til Jndskrift: sepulcbrum trium
magorum, og som siges at have været Gjemmestedet for de
Helliges Legemer indtil Keiser Frederik lod dem fare til Tydskland.
Det hvori Vostillens Angivelse adskiller sig fra denne Fremstilling,
skriver sig fra Jacob de Voragine, der fortæller- Sagen i Leg-.
aar. Cap. 14 ganske saaledes som den af Chr. Pedersen omtales.
Tyvende dag Iule er Ugedagen (Oetaven) efter Helligtrekongers
Dag, som er den trettende Dag i Julen (s. 1583). Da denne
falder paa den Ste Januar, bliver thvende Dag i Julen altsaa
den 13de Januar, hvormed Julefesten først fluttedes.
Tamperdage. Oprindelsen til detteiNavn er temmelig bekjendt;
det var jejunia quatuok temporurn der afkortedes til Quatember
eller Tamperdage. Fire Gange om Aaret, nemlig paa Onsdagen,
med hosfolgende Fredag og Løverdag, efter 1ste Søndag iFaste,
efter Pindsedag, efter Korsophojelsesfesten og efter 3die Søndag
i Advent, holdt man Fastez denne Skik skal have været meget
gammel i Kirken. Tamperretten eller en Ret for Ægteskabssager,
der holdtes paa de ovennaevnte Dage, har opho1«t at være til,»
Navnet »Tamperdag« findes dog endnu i vore Almanaker.
Gangdage. Der vare to Slags Gangdage: den større og de
mindre. Navnet ’»Gangdage" kommer af at man gik med
Christi Kors i hojtideligt Optog paa disse bestemte Dage. Den
store Gangdag, der faldt paa St. Markusdagen, d. 25. April,
var indstiftet af Gregor d. Store til Tak for at en Oversvommclse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
