Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amnaerkninger
508
Gervasius og protasius (19. Juni) vare to christne Ynglinge, der i
tidligere Tid skal have lidt Martyrdoden i Majland, deres Lig blev
ifølge et Drommesyn fundet af den hellige Ambrosius (4. April)
Majlands Biskop og begravet paa det højiideligste· St. Sebastian
(20. Jan.) var, om end ikke født, saa dog bosat i Majland, forøvrigt
Cohorteforer i Prætoriangarden og ivrig Christeirz Kejfer Diokletian lod
ham binde til et Træ og beskyde af tusinde Bueskytterz da han desuagtet
helbrededes, blev han ihjelslaget med Køller« Ft·a Verona var den
Petrus Martyr (29. April), der nævnes, han var en Prædikebroder og
bestred fornemmelig Kjætterne, der lejedeiSnigtuordere til at dræbe
ham paa Vejen mellem Como og Majland (Aar 1252). Fra Assisi
i Kirkestateii var Graabrodreordenens berorute Stifter, St. Franeiskus
(4. Octbr., se I, 389); ikke langt derfra, i Nursia, var Munkelivets
Reformator i 6te Aarhundrede, den hellige Benedikt (21. Marts) født.
Lidt længere Syd paa- ej langt fra Rom, fortælles der at St. Chri-
stina (24. Juli) blev af fin hedenske Fader indsluttet i et Taarn for at
hun skulde blive fast ved Afguderne, men da hun alligevel antog den
christne Tro, lod Faderen hende grusomt pine og endelig kaste i Vandet-
! hvor dog Engle opfangede hende og Christus felv døbte hende; tvende
Domniere fortsatte efter Faderens pludselige Død hendes Mishandling,
den sidste af disse lod hendes Tunge udrive, men hun kastede sin
hjerteløfe Dommer den i Øinene, saa at han mistede sit Syn, dog havde
han Kraft nok til at befale man skulde gjennembore hende med Pile;
det var- under Diokletian, omtr. 287. Fra Sieilien have vi to Helgen-
inders Navne, nemlig St. Agathe (5. Febr.), hvem Vratoren Ouintianus
forgaeves søgte at bevæge til Utugt, og da hun ej vilde fornegte Christuni,
lod han først hendes Bryst affkære og derefter hende selv marire til
Døde. Ved Bøn paa St. Agathes Grav var det, at den fyrakusanfke
Jomfru St. Lucia (13. Decbr.) fik sin Moder helbredet og lovede
nked det samme at tjene Herren; da hendes Elsker klagede over at
hendes skonne Øine ej lode ham Ro Nat eller Dag, sendte hun ham
dem udrevne til Foræring, men Gud gav hende andre og stønnere
isteden. Præfekten, der vilde give hende Skændfelen til Pris, for-
maaede ikke at flytte hende af Stedet, ej heller vilde Flammerne, man
tændte, røre hende, men omsider gjennemboredes hun med et Soærd.
Dog er det fra selve Rom at den største Mængde af Navne paa
Helgener og Martyrer møder os. Af Paver have vi: Linus (23. Septbr.),
Cletus (18. April), Cleniens (23. Novbr.), Sixtug (6. April),
Fabianus (20· Jan.), Cornelius (16. Sept.), Silvester (31· Decbr.),
Leo d. Store (11. April) og Gregor d. Store (12. Marts).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
