Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metalklang. Og bredsides arbejder Skibet sig ind til
Bolværket.
I Druknehullet mellem Bakken og Broen, inde
under Overdækket og Agter — alle Vegne myldrer
det. Det er et underligt fjoget Mylr som af Faar der
rejser sig paa hinandens Ryg og maaber. „Sikken
en Ladning Kvæg!“ raaber den tykke Lods op til
Kaptejnen og stamper henrykt i Molen med sine
Træskostøvler. Der er Faareskindshuer, gamle
Soldaterkasketter, ræverøde skabede Hatte, og
Kvindernes tækkelige sorte Hovedtørklæder. Ansigterne
er saa forskellige som gammelt indskrumpet
Svinelær og ung gulnende Frugt, men Savn og
Forventning og en vis Livsgraadighed lyser af dem alle. Og
Øjeblikkets Usædvanlighed lægger et Skær af
Dumhed over dem, som de dér kiler sig frem eller
rejser sig over hinanden og stirrer med aabne Miner
paa dette Land, hvor Lønnerne skal være saa høje
og Brændevinen saa gudsforbasket stærk.
De ser de tykke pelsklædte Bønder og de anløbne
Fæstemænd.
De ved ikke hvor de skal gøre af sig selv og staar
i Vejen overalt, Matroserne jager dem bandende fra
Side til Side i Skibet, eller slænger uden Varsko
Luger og Stykgods over Benene paa dem. „Varsko,
din svenske Jævel!“ raaber en Matros der skal slaa
Jærnportene op. Svenskeren hummer sig forfjamsket,
men Haanden farer for egen Regning til Lommen
og piller nervøst ved den store Foldekniv.
Landgangen er klar, og de halvtredje Hundrede
Passagerer strømmer fra Borde — Stenhuggere,
Havnearbejdere, Tjenestepiger, mandlige og kvindelige
Daglejere, Karle, Røgtere, en og anden ensom lille
Vogterdreng, og elegante Skræddere der holder sig langt
fra de øvrige. Der er unge Mænd saa ranke og
velskabte som de ikke fostres paa Øen her, og Stakler
saa tilrakkede af Slid og Savn som de aldrig bliver
det herhjemme. Der er endogsaa Ansigter imellem
som lyser af aaben Ondskab — og andre der
gnistrer af Energi eller skæmmes af store Ar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
