Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrene der gjorde ondt. Kviekalvene havde deres
ømme Sted i Yveret og Lysken, de to Tyrkalve i
Testiklerne; et velrettet Slag mod et Horn kunde
faa de store Stude til at bøge af Smærte.
Uddriften var stræng, men selve Vogtningen var
et Herreliv. Naar Kvæget først var faldet til Ro
over Græsningen, følte han sig som en General og
lod sin Stemme lyde ustanselig over Engen, mens
det gik i hans lille Krop af Stolthed og Magtfølelse.
Det kneb for ham at være borte fra Faderen.
Han kom ikke hjem til Middag, og bedst som han
gik og legede kunde der falde Fortvivlelse over ham;
han bildte sig da ind at der var sket Faderen noget
ondt, at den store Tyr havde taget ham paa Hor-
nene — et eller andet. Saa lod han det hele i Stik-
ken og løb skraalende hjemad, men kom i Tide til
at huske Forvalterens Pisk og traskede tilbage igen.
Han raadede Bod paa Længslen ved at vælge sin
Standplads saaledes, at han kunde holde Øje med
Markerne deroppe og se Faderen, naar han gik ud
for at flytte Malkekvæget.
Han lærte sig til at snitte: Skibe og smaa Mark-
redskaber og Haandstokke med mønstret Bark —
Kniven faldt godt i hans Haand, og han brugte den
flittigt. Timevis kunde han ogsaa staa paa Toppen
af en Bavtasten — han troede det var en Ledstolpe
— og forsøge at slaa de skudlignende Knald med
Klaffen. Han maatte krybe til Vejrs for overhovedet
at faa Snærten fra Jorden.
Naar Kvæget midt paa Formiddagen lagde sig, var
han ogsaa gærne træt. Saa satte han sig paa Panden
af en af de store Stude og holdt om Spidserne af
dens Horn. Og mens Studen laa og gumlede, svagt
dirrende som en Maskine, sad han paa dens Hoved
og skraalede af fuld Hals Sange om ulykkelig Kær-
lighed og grufulde Massemord.
Henad Middag kom Rud løbende og var skrup-
sulten ; Moderen jog ham hjemmefra naar Maaltiderne
nærmede sig. Pelle delte altid sin Madkurv med ham,
men krævede at han skulde genne et vist Antal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>