- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
74

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tungt? Vandet i Havet maatte være stærkt, for i
Dammen gik Jærn øjeblikkelig til Bunds. Midt ude
var Dammen bundløs, saa der blev man nok ved
at synke i al Evighed! Den gamle Tækkemand havde
i sin Ungdom haft over hundrede Favne Reb der-
nede med et Dræg ved for at finde en Spand op,
men han naaede aldrig Bund. Og da han vilde drage
Rebet op igen, var der nogen dybt nede som greb
fat i Drægget og vilde trække ham ned, saa han
maatte slippe det hele.
Gud Herren — ja han havde stort hvidt Skæg
lige som Kaasegaardsbonden; men hvem holdt Hus
for ham paa hans gamle Dage? Sankte Peter det
var nok hans Forvalter det! — Hvordan kunde de
gamle tørre Kør føde lige saa unge Kalve som Kvi-
erne? — — — — — — — — –––––––––-
Der var én stor Selvfølgelighed, som man ikke
rettede sin Spørgen paa og overhovedet ikke tænkte
over i den Forstand, fordi det var selve Grundlaget
for al Tilværelse — Far Lasse. Han var der sim-
pelthen, stod som en tryg Mur bag alt hvad man
foretog sig. Han var det egenlige Forsyn, den sidste
store Tilflugt i ondt og godt; han kunde alt hvad
han vilde — Far Lasse var almægtig.
Saa var der ét, naturligt Midtpunkt i Verden, Pelle
selv. Om ham maatte alt lejre sig, hver Ting var
til for hans Skyld — for at han kunde lege m
ed
den, gaa og grue for den, eller lægge den til Side
til en stor Fremtid. Selv de fjærnere Trær, Huse og
Stene i Landskabet, som han aldrig havde været paa
nært Hold, tog Stilling til ham, enten venligsindet
eller som Fjender. Og Forholdet maatte gøres nøje
op for hver ny Ting der kom inden for hans Sfære.
Lille var hans Verden, han havde først lige be-
gyndt at skabe den. En god Armlængde til alle Sider
var der nogenlunde fast Land, udenfor drev den raa
Materie, Kaos. Men Pelle fandt allerede sin Verden
uhyre, og havde god Vilje til at gøre den uendelig.
Han huggede umætteligt ind, hans opspilede Sanser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free