- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
91

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Morgenen de kom op, laa Gustav ude paa
Marken ved Døren til Kostalden og kunde ikke
hjælpe sig selv; hans pæne Tøj var i en sørgelig
Forfatning. Bodil var ikke med ham. „Saa har hun
sveget ham/4 sagde Lasse idet de hjalp ham ind.
„Stakkels Gut, sytten Aar og allerede Hjærtesaar!
Kvindfolkene bliver nok hans Ulykke engang, skal
vi faa at se!4
4
Til Middag da Husmandskonerne kom for at malke,
bekræftedes Lasses Formodning; Bodil havde slaaet
sig paa en Skræddersvend inde fra Lejet og var
brudt op midt paa Natten sammen med ham. Man
lo medlidende ad Gustav, og der blev stiklet en Del
i den følgende Tid til den kranke Lykke han gjorde;
men over Bodil var Dommen enstemmig. Hun havde
Lov at komme og gaa med hvem hun vilde; men
saa længe hun morede sig for Gustavs Penge, burde
hun have holdt sig til ham. Hvem vilde vel holde
Haanden over de Høns, der aad deres Korn hjem-
me og lagde Ægene hos Naboens? — hvem andre
end Naboens?
Der havde endnu ingen Lejlighed været til at be-
søge Lasses Broder inde bag Stenværket, men anden
Nytaarsdag skulde det være. I Mellemjulen bestilte
Karlene intet efter Mørkets Frembrud, og det var
overalt Skik at de hjalp Røgteren med Aftensyslerne.
Det blev der nu intet af til daglig, Lasse var for
gammel til at gøre sig gældende og Pelle for liden;
de maatte være glade, de ikke ogsaa skulde fodre
for de Karle der gik i Besøg.
I Dag var det Alvor, Gustav og Lange Ole havde
paataget sig Aftensyslerne. Pelle glædede sig allerede
fra tidlig Morgen — han var oppe hver Dag Kl. halv
fire. Men som Lasse plejede at sige, den der synger
paa fastende Hjærte kommer til at græde inden Aften.
Efter Middag stod Gustav og Ole og sleb Hak-
kelseknive nede i den nedre Gaard. Truget var
læk, og Pelle maatte hælde Vand paa Stenen af en
gammel Kedel. Han var saa glad, at enhver kunde
se det paa ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free