- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
97

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

k
sin venstre Haand paa Bogen, og den højre
skal han række i Vejret med de tre Fingre fri —
som er Gudfader, Søn og Helligaand. Men om han
sværger falsk kan Landshøvdingen straks se det, for
saa er der røde Blodpletter i Skriftens Blade.“
„Og hvad saa da?“ spurgte Pelle spændt.
,Ja saa visner jo hans tre Fingre, og det æder
sig videre ned i Kroppen paa ham. Saadanne Folk
lider forfærdeligt, de raadner helt op.“
„Kommer de ikke i Helvede da?“
„Jo det gør de ogsaa. Undtagen naar de melder
sig selv og tager deres Straf, saa skal de kunne fri
sig i det andet Liv. Men visne hen kan de ikke
blive fri for.“
„Hvorfor tager Landshøvdingen dem ikke af sig
selv og straffer dem, naar han kan se i den Bog at
det var falskt?“
„Nej for saa slap de jo for Helvede. Og det er
en Akkord med Satan, at han skal have alle dem
der ikke angiver sig selv, forstaar du vel.“
Pelle gøs, en Stund gik han tavs ved Faderens
Haand. Men saa havde han glemt det hele.
„Farbror Kalle han er vel rig?“ spurgte han.
„Rig er han vel ikke, men han er dog Jordejer.
Det er ikke Smaating det!“ — Lasse var aldrig selv
naaet længer end til at leje Jord.
„Naar jeg bliver stor, vil jeg have en vældig
Gaard,“ erklærede Pelle afgjort.
J a det faar du nok,“ sagde Lasse smaaleende.
Men det var ikke for det, han ventede sig ogsaa
noget stort af Drengen — om ikke just en Proprie-
tærgaard. Skønt hvem vidste, kanske en eller anden
Gaardmandsdatter kunde træffe at forsé sig paa ham
— der var Kvindetække i Familien. Flere af Mand-
folkene havde bevist det opefter, som nu Farbroderen
der pyntede selve Præstens Pande. Saa galdt det
for Pellefyren at klippe til, saa ikke Familien kunde
sætte sig imod det for Skammen. Og Pellen var god
nok; han havde det her Koslik i Panden, fine Haar
ned under Nakken og et Modermærke paa Lænden
Pelle Erobreren ?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free