- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
104

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rundt om Bordet hvor Flasken stod. „Da var det
ligegodt det bedste du kunde give os Bror — den
bliver god at have til Barselgildet. Solbærrom — og
méd Forgyldning omkring — det syner det!“ han
holdt Etiketten op mod Lyset og saa sig om med
glade Øjne. Saa aabnede han nølende Vægskabet.
„De Fremmede skulde da smage deres egen
Skænk,“ sagde Konen.
„Ja jeg staar netop og pines i det!“ sagde Kalle
og lo fortvivlet rundt, „— for det skulde I dog helst.
Men kommer der først Hul paa den, saa ved én
nok hvordan det lister væk.“ Han rakte langsomt
op efter Proptrækkeren paa Sømmet.
Men Lasse tog for sig med begge Hænder; han
vilde ikke for sit Liv smage Drikken. Var det noget
for en Lus som ham at give sig til at drikke Sol-
bærrom — og paa en Hverdag tilmed? Vist ikke!
„Ja og I kommer jo til Barselgildet I to,“ sagde
Kalle lettet og stillede Flasken ind i Skabet. „Men
en „Gjøk“ vil vi nu have, for her er en Slat Brænde-
vin fra Juleaften, og jeg tænker Mor trakterer med
Kaffe.“
Jeg har Kaffen ovre,“ svarede Konen lunt.
„Ja har én nu kendt Mage til Kælling; aldrig kan
man faa Lov at ønske sig noget før det allerede er
der!“
Pelle savnede sine to Vogtekammerater Alfred og
Albinus, de var ude i deres Sommerpladser for at
faa Del i den gode Julemad og kom ikke igen før
Knud. „Men denne her er heller ikke at foragte,“
sagde Kalle og pegede paa den lange Knægt i Slag-
bænken skal vi se paa ham?“ Han trak et Halm-
straa frem og kildede Drengen i Næsen med det:
„Kan du nu komme op min rare Anton og spænde
for Trillebøren, vi skal ud og køre i Stads.“
Drengen for over Ende og gav sig til at bearbejde
sine Øjne — til stor Fornøjelse for Kalle. Endelig
opdagede han at der var Fremmede, og trak i
Tøjet der havde tjent ham som Hovedgærde. Pelle
og han blev straks gode Venner og kom i Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free