Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvor skal de vel kunne? naar man er ung har
man Brug for sit selv. De faar se at tage For-
nøjelserne mens Tid er; i Barndomsaarene er det
ikke blevet til mange Forlystelser, og er de først
gift og bosiddende, saa bliver der andet at tænke
paa. Albert er god nok naar han er hjemme paa
Besøg; sidst gav han os ti Kroner og en Krone til
hver af Børnene. Men naar de er ude, ved én nok
hvor Pengene bliver af, hvis de ikke vil staa som
nogle Skrog over for Kammeraterne. Anna er nu
af det Slags, som kan bruge alt sit selv til Klæder;
hun har Vilje god nok til at afse, men hun ejer
bare aldrig en Øre. Og Tøj har hun knap paa
Kroppen, alt det hun køber og køber.“
„Nej hun er da den underligste Skabning,“ sagde
Konen, „der vil ingenting forslaa til hende.“
Slagbænken blev lukket for at skaffe Siddeplads
om Bordet, og et gammelt Spil Kort kom frem
.
Alle skulde være med saa nær som de to mindste,
der ligefrem var for smaa til at holde om et Kort;
Kalle vilde forresten haft dem med ogsaa, men det
gik ikke. Der spilledes „Svelte Svin“ og „Sortepær:
Mormor maatte lade sine Kort raabe op for sig. „V
i
spiller med Blind!“ sagde Kalle og skuttede sig hen-
rykt — „det skal jo være det aller fineste.“ Og M
or-
mor var den ivrigste til at le ad Vittigheden.
Ind imellem gik Snakken blandt de Voksne.
„Hvad synes du saa om at tjene Stengaards-
bonden?“ spurgte Kalle.
„Ham selv ser vi jo ikke meget til — han er paa
Farten snart sagt altid, eller ogsaa sover han Don-
neren ud. Han er vist ellers skikkelig nok. Og det
er et rigtig ordenligt Madsted.“
J a vi har vel nok de Madsteder der er værre,“
mente Kalle, „men det bliver vist ikke mange. D
e
fleste maa nok siges at være bedre.“
Jasaa, er det virkelig saa?“ spurgte Lasse for-
undret. J a ja, jeg skal nu ikke klage hvad Kosten
angaar. Men lidt for meget er der at gøre for os
to; og saa kan det jo blive trist at gaa og høre det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
