- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
121

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gange dit Skrog! Men saadan maa én døje saa meget
én ikke ved Navnet paa.“ ’
Der gik et Lys op for ham: „Det er Prygl af en
Hasselkæp kanske ?w
J a vidste jeg ikke nok du kendte det!“
„Nej jeg har kun faaet af Pisken — over Benene.“
J a ja, det skal du ikke være ked af — det ene
kan saamænd være lige saa godt som det andet.
Men faa du nu en Taar Kaffe værsgod, saa skal jeg
imens pakke Varen ind til dem.“ Hun skød en Kop
Kaffe med brunt Sukker hen til ham og gav sig til
at øse Grøn Sæbe i et Papir. „Se her, giv du dem
det, det er bedste Hasselfedt. Pengene kan du selv
beholde.“
Pelle var ikke dristig ved den Ordning.
J a saa beholder jeg selv Pengene,“ sagde hun
„— os begge to skal de ikke holde for Nar. Saa
kan du selv om det. Men nu maa du jo holde
Ørerne godt stive.“
Han holdt dem godt stive, men han var dygtig
hed om dem. Karlene bandede over Tabet af 50-
Øren og udnævnte ham til den største Idiot paa
Guds grønne Jord; men han havde den Tilfreds-
stillelse, at det var fordi han ikke var dum nok. Og
50-Øren var hans!
Hundrede Gange om Dagen følte han til den
uden at den blev forslidt, her var endelig noget som
ikke tabte sin Glans ved Besiddelsen. Han købte i
det uendelige for den — snart til Lasse snart til sig
selv. De dyreste Ting erhværvede han sig, og naar
han havde dvælet tilstrækkeligt i ét Køb og blev
mæt af Besiddelsen, gav han sig til at købe noget
andet. Mønten beholdt han lige god. Pludselig kunde
han gribes af vanvittig Frygt for at Pengene var
borte; naar han saa følte til dem var han dobbelt
lykkelig.
Pelle var med ét Slag blevet Kapitalist — ved
egen Dygtighed — og han aagrede godt med sin
Kapital. Han havde allerede erhværvet sig alt hvad
han kendte af attraaværdigt — han havde i al Fald

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free