Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valsen faldt det meste af en Finger ned paa Lo-
gulvet. Han tog den mellem nogle Avner og bar
den hen til de andre — det var en Tommelfinger.
Da Lange Ole saa Fingeren daanede han; der var
ikke noget at sige til det, han var jo nu Krøbling
for Livstid. — Men Per Olsen maatte sige, han var
kommet væk fra Maskinen i en heldig Stund.
Der blev ikke tærsket mere den Dag. Om Efter-
middagen gik Pelle i Stalden og legede, han var
helt fri for at bestille noget. Under Legen udkastede
han Fremtidsplaner for Faderen, de var midt i det.
„Saa drager vi til Amerika da — og graver Guld!a
J a —ha, det var nok ikke det daarligste. Men der
skal mange Halvkroner til for at gøre den Tur.a
„Saa kan vi give os til at være Stenhuggere da.“
Lasse stansede midt paa Fodergangen og stod og
overvejede med sænket Hoved. Han var inderlig
misfornøjet med Stillingen, de var to om at slide
hundrede Kroner sammen, og det slog ikke til;
Frihed var der heller aldrig, man var simpelthen en
Slave. — Af sig selv kom han aldrig længer end til
at være misfornøjet og skuffet af alting, han var for
gammel. Den blotte Forsken efter Udveje til noget
nyt var et uoverkommeligt Slid, og alting tog sig
saa haabløst ud. Men Pelle var rastløs, hvergang
han var utilfreds med noget udkastede han Planer
i Snesetal, vilde og saapas fornuftige mellem hver-
andre. Og rev den Gamle med.
„Vi kunde ogsaa tage til Staden og arbejde,“ sagde
Lasse funderende — „derinde tjener de den ene
blanke Krone oven paa den anden. Men hvad skal
vi saa stille op med dig? — du er for lille til at
haandtere et Stykke Værktøj.“
Denne haarde Kendsgærning satte i Øjeblikket
Bom for Pelles Planer; men saa dukkede hans Mod
op paa ny. Jeg kan godt komme med til Byen“
sagde han „for jeg skal nok —“ han nikkede for-
blommet.
„Naa hvad skal du da?“ spurgte Lasse spændt.
J o kanske gaar jeg nede ved Havnen og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>