Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved en Gruppe Nælder. Han rykkede dem op ved
Hjælp af et Skræppeblad, saa mange han kunde
gribe om, og kom tilbage. Rud lagde sig paa Maven
over en Tue, og Piskningen begyndte.
Aftalen var hundrede Slag, men da Rud havde
faaet de ti rejste han sig og vilde ikke mere.
„Saa faar du heller ikke Pengene,“ sagde Pelle.
„Vil du, eller vil du ikke?“ Han var rød af Spæn-
ding og Anstrængelse, Sveden stod allerede i Perler
ned ad hans slanke Ryg — han havde lagt godt i.
„Vil du eller vil du ikke? — Fem og halvfjerds
Slag da!“ Pelles Stemme dirrede af Iver, han maatte
spile Næseborerne ud for at faa Luft nok, hans
Lemmer kom til at ryste.
BNej — tres kun — du slaar saa haardt! Og saa
vil“ jeg have Skillingen først, ellers kan du snyde.“
Jeg snyder ikke,“ sagde Pelle mørk. Men Rud
stod ved sit.
Pelle bugtede sig, han var som en Væsel der har
smagt Blod. Med et Ryk slængte han Mønten til
Rud og stødte ham knurrende omkuld. Det græd i
ham fordi han havde kvittet 40 Slag, men han lovede
sig selv at lægge des bedre i.
Saa slog han, langsomt og af al Kraft, mens Rud
borede Hovedet ned i Græsset og knugede Penge-
stykket fast for at samle Styrke. Der var Had i
hvert Slag, han slog, og de gik som Stød gennem
Kammeratens Legeme, men han vaandede sig ikke.
Nej, der var ingen Klem i hans Vaanden sig, M
øn-
ten han holdt i Haanden tog nok Smærterne. M
en
om Pelles Krop brændte Luften som Ild, Armene
begyndte at slaa Klik af Træthed, for hvert Slag
sank hans Lyst — det var et Slid, surt Slid bare.
Og Skillingen — den dejlige 50-Øre gled længer og
længer bort, nu skulde han til at være fattig igen
og Rud græd ikke engang. Ved det 46de Slag vendte
han Ansigtet og rakte Tunge. Da stak Pelle med et
i at tudbrøle, smed de optrævlede Nældestængler
langt fra sig og løb over ad Granerne til.
Der sad han saa Resten af Dagen under en Mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
