Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han fulgte hver enkelt af dem med noget af et
Faderøje og fandt dem egenlig vellykkede alle. O
g
han stod sig godt med dem naar først de var ude
af Skolen; saa kunde de komme til den gamle
Pebersvend og faa en Passiar, og lette sig for et
eller andet.
Med den forbandede Yngel der netop nu sled
Skolebænkene, var det derimod altid en anden Sag;
den strittede imod Lærdommen med Hænder og
Fødder, og Fris lovede den intet godt af Fremtiden.
Fris hadede Ungerne. Men han elskede disse fir-
skaarne Salmer, som hele Klassen syntes at for-
slæbe sig paa mens han selv kunde traktere dem i
stiv Arm. Og naar det gik som i Dag, kunde han
helt glemme at der var Unger til, og give sig hen i
dette endeløse Optog, hvor Kolonne efter Kolonne
defilerede forbi ham — i Rytmens Fodslag. Det var
ikke Salmevers heller, det var en mægtig Opmarsj
af Livets stærke; under det spandt sig i én endeløs
Tone alt det Fris selv var kommet tilkort paa. Der-
for nikkede han saa lykkeligt, og det stærke Fodslag
slog op om ham som en Hærenes Tak, et Ave Cæsar.
Han sad over tredje Tillæg af Berlingeren m
en
læste ikke; Øjnene holdt han lukkede, Hovedet be-
vægede sig sagte efter Rytmen.
Børnene plaprede ustanselig løs, de trak knap
Vejret, de var hypnotiserede af den monotone Ord-
flom. Det mindede om Gæssene, der af Ræven
havde faaet Lov at bede en Bøn før de blev æ
dt,
og nu bad og bad i en Ustanselighed. Da alle tre
Salmer var til Ende begyndte de af sig selv forfra,
Kværnen gik stadig højere, de traadte Rytmen m
ed
Fødderne, og det blev til mægtige Stempelslag —
hele Drøn! Fris nikkede med saa den lange Haar-
dusk slog ham i Ansigtet, han kom i Ekstase, reves
med saa han ikke kunde sidde roligt paa Stolen.
„Og myldred Djaevle frem paa Jord
og os opsluge vil—de,
vi frygte dog ej Faren stor
de deres Trusler spil—de.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
