Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maskinen, han holdt Ærmet skjulende for Ansigtet
og stod og tyggede. Ham hvirvlede de om i hidsigt
Løb, mens saa én saa en anden trak Kredsen snæv-
rere og snævrere. Per Kofod — Tudeper — saa ud
som sejlede Jorden under ham, han klamrede sig til
Klatrestangen og skjulte Ansigtet. Naar de var tæt
inde paa ham slog de bagop med et Brøl; saa skreg
Drengen angst, vendte Ansigtet opad og brølede
langtrukkent. Bagefter fik han saa al den Mad de
andre ikke gad æde.
Tudeper aad altid og brølede altid. Han var et
Fattighusbarn uden Far og Mor, storvoksen var han,
men underlig blaafrossen i Farven. Øjnene stod ham
livsrædde ud af Hovedet, under dem hang der tykke
Graadposer. Ved den mindste Lyd for han sammen,
Rædslen talte ud af ham altid! Drengene gjorde ham
aldrig rigtig Fortræd, men de skreg og huggede
sammen i Kroppen hvergang de gik forbi ham —
det var ikke til at modstaa. Saa skreg han ogsaa og
huggede sammen af Angst. Pigerne kunde falde paa
at løbe hen og tjatte til ham, saa skreg han sanse-
løst, og de vidste at han tabte sit Vand af Skræk.
Bagefter fik han Mad af alle Børnene, han aad det
hele, brølede og var lige forkommen.
Det var ikke til at forstaa hvad der fejlede ham.
To Gange havde han gjort Forsøg paa at hænge
sig, uden at nogen kunde nævne Grunden — end
ikke han selv. Og helt dum var han dog ikke. Lasse
mente, at han var synsk og saa noget andre ikke
kunde se, saa selve det at leve og drage Aande
skræmte ham. Hvorom alting var, Pelle maatte for
ingen Pris gøre ham noget, ikke for alt i Verden.
Drengesværmen havde trukket sig ned til Stran-
den, og pludselig kastede den sig over Henrik Bød-
ker med den lille Nilen i Spidsen. Han blev revet
omkuld og helt begravet under Skaren, der Iaa i en
sprællende Dynge oven paa ham og masede knyttede
Næver ned hvor der var en Aabning. Men saa be-
gyndte et Par Næver at gaa stødende opad, tju, tju,
som Maskinstempler, Drengene trillede til Siderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
