Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det men han vil ikke.“ Saadan blev de ved og rakte
Hænderne i Vejret. De svømmede selv alle sammen,,
men det viste sig at næsten ingen af Fædrene kunde
■ de havde Overtro imod det. „Far siger at man
ikke skal friste Gud, om man forliser,“ føjede en
Dreng til.
„Men saa gør man jo ikke sit bedste!“ indvendte
en usikker Stemme. Fris vendte sig brat mod Kro-
gen, Pelle sad og var ildrød langt ud i det yderste
af sine Slugøren.
„Se mig til den lille Mand!“ sagde Fris slaaet —
„og har han saa ikke Ret mod alle os andre? Hjælp
dig selv saa hjælper Gud dig!“
„Maaske“ sagde en Stemme — det var Henrik
Bødker.
„Ja ja, jeg ved nok at han ikke hjalp her — men
alligevel; man bør nu engang gøre hvad man kan i
alle Livets Forhold. Peter Funk gjorde sit bedste
— og han var den flinkeste Dreng jeg har haft.“
Børnene lo til hinanden, de mindedes baade det
ene og det andet — Peter Funk havde nok engang
drevet det til at tage Livtag med selve Læreren —
men de nænnede ikke at drage det frem. „Han naa-
ede aldrig længer end til den 27nde Salme!“ sagde en
af de største dog — halv paa Dril.
„Naa ikke det!“ snærrede Fris „naa ikke det!
Du mener formodenlig du er dygtigere? Lad os saa
se om du er naaet længer da!“
Fris greb Salmebogen med rystende Haand; han
taalte ikke der blev sagt noget om de afgaaede Drenge.
Blaapungen blev ved at sidde haardt paa Pelle*
aldrig havde noget brændt ham paa Pelsen som
dette Navn. Og det var ikke til at ryste af sig før
Sommeren kom — det havde lange Udsigter.
En Dag løb Fiskerdrengene ude paa Molen i Fri-
kvarteret. En Baad var lige kommet ind gennem
Skrueisen med en uhyggelig Last — fem stivfrosne
Mænd hvoraf den ene var død og laa i Sprøjtehuset;
de andre fire var anbragt rundt omkring i Hytterne*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>