Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Kom Kybbe, Kybbe, Kybbe! Kom saa da din
Høne, du har ikke noget at være bange for.“ Pelle
gik med en Visk grøn Sæd og lokkede for sin Kæle-
kalv, men den var ikke rigtig tryg ved ham i D
ag.
Den havde faaet Bank, og det kom igen af at den
havde været skarnagtig.
Pelle var til Mode omtrent som en Fader, hvis
Barn gør ham Sorg og tvinger ham til strænge M
id-
ler. Og nu denne Misforstaaelse, at Kalven ikke
vilde kendes ved ham, skønt det var til dens eget
Bedste han havde banket den! Men det fik ikke |
hjælpe, saa længe Pelle vogtede skulde der lystres.
Endelig lod den ham komme helt hen, saa han
kunde kæle for den. Den stod lidt og var tvær;
men overgav sig til sidst; aad Grøntfoderet og snu-
sede ham i Ansigtet til Tak.
„Kan du saa være god?a sagde Pelle og ruskede
den i Hornstumperne — „kan du hvad?“ Den slog
uvorn med Hovedet. „Ja saa faar du ikke Lov at
bære min Trøje i Dag.“
Der var det underlige ved den Kalv, at første D
ag
den var ude var den ikke til at drive af Stedet. Til
sidst slap Drengen den bagud, for at Lasse kunde
tage den ind igen; men saa snart den var bag ham
fulgte den med af sig selv — med Panden lige i
hans Ryg. Siden gik den altid bag ham naar de drev
ud og hjem, og den bar Stortrøjen over Ryggen
naar det saa ud til Regn.
Pelle havde ikke mange Aar paa Bagen, m
en
over for sine Kreaturer var han en Mand. Tidligere
havde han kun kunnet sætte sig saa vidt i Respekt,
at de adlød ham paa nært Hold. Men i Aar kunde
han ramme en Krage paa hundrede Skridts Afstand
med en Sten, og det gav ham Afstandsmagt over
Dyrene — især da han fandt paa, at han skulde raabe
Dyrets Navn idet han ramte det. Derved blev Krea-
turerne klar over at Smærten kom fra ham, og de
lærte at bøje sig for det blotte Raab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
