- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
179

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eleven ned og bød dem forholde sig rolige, men
Larmen blev blot værre deraf. „Hils ham og sig, at
han kan gaa sine Hundeærender selv!“ raabte Erik
efter Eleven.
Lasse puffede til Pelle og trak sig lidt og lidt til-
bage. „Nu er det nok bedst vi to gaar til Hvile,“
sagde han da de var sluppet ubemærket bort — „én
ved aldrig hvad dette kan føre til. De ser rødt alle-
sammen, ret snart begynder de vel at danse Blod-
dansen. Ak ja havde jeg været ung, skulde jeg vist
ikke lusket bort som en Tyv, men blevet og taget
hvad der maatte komme. Der var en Tid, da Lasse
kunde sætte begge Hænder i Jorden og slaa sin
Modstander i Ansigtet med Støvlehælene, saa han
sank til Jorden som et Straa. Men nu er den Tid
forbi, og det er klogest at hytte sig. Der kan komme
baade Politi og meget andet ud af dette her. Ikke
at tale om Forvalteren du! Nu har de gaaet og tirret
ham hele Sommeren med den Erik i Spidsen; men
faar de ham først rigtig gal i Hovedet, saa kan Erik
godt gaa hen og lægge sig.“
Pelle vilde gærne blive lidt oppe og se paa dem.
— „Naar jeg kryber hen bag Gærdet og lægger mig —
aa du Far hvad!“ tryglede han.
„Æv det er noget dumt Paahit, de kan hitte paa
at handle ilde med dig om de faar fat i dig — det
værste er oppe i dem. Naa men du maa selv staa
for’et — og pas for alting paa at de ikke ser dig.“
Saa gik Lasse i Seng, men Pelle krøb frem paa
Maven bag Gærdet, til han kom tæt ind paa dem
og kunde se alting.
Gustav sad endnu paa Karnas aabne Skød og
spillede, og hun holdt trofast om ham med Armene.
Men Anders havde lagt Armen om Livet paa Bodil.
Gustav opdagede det, kylede med en Ed Harmoni-
kaen saa den trillede over Græsset, og sprang op.
De andre smed sig i en Rundkreds og laa og
pustede inderligt, de ventede sig noget.
Gustav lignede en Vild der danser Krigsdansen.
Munden stod aaben paa ham, Øjnene stirrede blankt.
1
2

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free