Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at tåge fåt eller mååske trak det ud for åt nyde
det desto mere. Men pludselig havde Gustav Anders
i Kraven, kastede sig bagover og slyngede ham hen
over Hovedet paa sig. Det gik saa hurtigt, at Anders
intet Hold fik i Gustav; men i Svinget hagede han
sig fast i hans Haar, og de faldt begge — paa Ryg-
gen, med Hovederne sammen og Kroppene udstrakt
til hver sin Side.
Anders var faldet tungt og laa halvbedøvet men
slap ikke sit Tag i Gustavs Haar. Gustav snoede
sig rundt og forsøgte at komme paa Benene men
kunde ikke frigøre sit Hoved. Saa vred han sig i
Stilling igen hurtig som en Kat, skød en baglæns
Kolbøtte hen over Kammeraten og faldt ned paa
ham med sit Ansigt mod hans. Anders prøvede at
sætte Fødderne i Vejret og opfange ham men kom
for sent.
Anders kastede sig i de voldsomste Ryk, laa stille
og spændte igen i med pludselig Styrke for at vælte
Gustav af, men Gustav var sej. Han smed sig tungt
ned paa sin Modstander og jog alle fire Lemmer ud
til Støtte mod Jorden, sad pludselig op igen og
stødte sit Sæde ned i Anders’ Bughule for at tage
Vejret fra ham. De havde begge hele Tiden Tanken
henvendt paa at faa Kniven listet frem; og Anders
der nu var helt Herre over sin Forstand igen,
huskede tydelig at han ingen havde hos sig. „Ak,
ak!“ sagde han højt — „jeg elendige Fusk!“
„Du jamrer dig jo!“ sagde Gustav og sænkede sit
Ansigt over ham. „Vil du bede om Godtvejr kanske?“
I det samme følte Anders Gustavs Kniv trykke
mod sit Laar, i et Lyn havde han Haanden der-
nede og vristede den frem. Gustav prøvede at tage
den fra ham men opgav det for ikke at blive smidt
af; han indskrænkede sig saa til at sikre sig Anders’
ene Haand saa han ikke kunde folde Kniven ud,
og gav sig til at sætte med Kroppen ned mod hans
Bughule.
Anders laa halv opgivet og tog imod Stødene
uden at værge for sig — der undslap ham et Gisp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
