Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saadan var det den Sommer, Krig og Ufred med
Forvalteren, som de alligevel ikke turde gøre noget
naar det kom til Stykket. Saa slog det Onde sig indad,
og de gik løs paa hinanden. „Et Sted skal det jo
ud,“ sagde Lasse, der ikke holdt af denne Tilstand
og dyrt lovede sig selv at flytte saa snart der tilbød
sig noget andet — om de saa skulde rømme fra
Løn og Klæder og alting.
„Lønnen er de misfornøjede med, Arbejdstiden er
dem for lang, og Føden er ikke god nok. Den kaster
de i Grams med, saa det kan gøre én ondt at se
paa — det er dog ligefuldt Guds Gaver om end
den kunde været bedre. Og det er Erik det hele
skriver sig fra! Altid gaar han og skryder og skræpper
op, og ondt sætter han i de andre saa lang Dagen
er. Men saasnart Forvalteren er over ham, tør han
alligevel ingenting han heller. Saa kryber de i et
Musehul hver og én; Far Lasse er nok ikke saa
stor en Kryster som nogen af dem, alt det gammel
og til Aars han er.
„Samvittigheden er vel nok det bedste Rygstød,
har man den og har gjort sin Pligt, saa kan man
se baade Forvalter og Proprietær — og Gudfader
med — frit i Øjnene. For det maa du altid huske
Pøjke, ikke at sætte dig op imod dem der er sat
over dig. Der skal nogle være Tjenere og andre
Herrer; hvordan skulde det ellers gaa med alting,
om ikke vi som arbejder vilde gøre vor Pligt. De
fine kan én vel ikke forlange skal mugge i Kostalden
og give sig til at rense Lokum.“ .
Alt dette laa Lasse og udviklede, efter at de var
kommet i Seng. Men Pelle havde andet at bestille
end at høre efter. Han sov trygt og drømte, at han
var Erik selv og pryglede Forvalteren med en stor
Kæp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>