- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
185

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa længe Efterspørgslen varede. Siden afsattes den
i Læssevis til Svineføde eller gik paa Møddingen.
En Søndag Morgen Senhøstes kom der løbende
Bud til Stengaarden fra Staden, at nu var der Sild
at faa. Forvalteren kom ned i Folkestuen mens de
sad ved Morgenmaalet, og gav Ordre til at rykke ud
med alle Arbejdsspand. „Det bliver saa jer ogsaa!“
sagde Karl Johan til de to Stenværkskuske, som var
gift og bosiddende oppe mod Værket men kom ned
og spiste.
„Nej vore Heste kommer ikke af Stalden til det
Brug!“ sagde Kuskene — „de og vi kører kun Sten og
intet andet.“ De sad en Stund og bredte sig med
Spydigheder til visse Folk som ikke engang havde
Søndagen til egen Raadighed; den ene strakte sig
paa en forbandet drillende Maade. „Aah! jeg tror jeg
gaar hjem og tager en Formiddagslur. Det gør allige-
vel godt at være sin egen Mand én Gang om Ugen.“
Saa gik de hjem til Kone og Børn for at holde
Søndag.
Karlene gik en Stund og gav ondt af sig — det
skulde nu saadan være. I og for sig havde de ikke
noget imod Turen, lidt Fest kunde der vel ikke und-
gaa at blive. Der var Beværtninger nok i Staden, og
de skulde sagtens indrette det med den Sild, saa de
ikke kom hjem meget før Aften. I værste Fald kørte
Erik sin Vogn i Stykker, saa var de nødt til at
blive derinde, mens den blev gjort i Stand.
De stod ude i Stalden og vendte Pengepungene
— store solide Skindpunge med Staallaas, der kun
lod sig aabne ved et Tryk paa en hemmelig Meka-
nisme; men de var tomme.
„Det var Satans,“ sagde Mons og kiggede skuffet
ned i sin Pung — „ikke saa meget som Lugten af en
Enøre er der! Den maa jo være læk saa.“ Han kig-
gede den efter i Sømmene, holdt den klods op ad
Øjnene, lyttede til sidst ned i den. „Fan kan forstaa
det, jeg synes jeg hører en Tokrone smaasnakke.
Det maa jo være Spøgeri!“ Han sukkede og stak
Pungen i Lommen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free