Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem. „Og saa skulde jeg jo hilse mange Gange, og
takke jer fordi I er saa gode ved hendes lille Søn.“
„Hvor var du henne?* spurgte Erik.
Je g sad oppe i Beværtningen paa Havnebakken
hele Tiden for at have et Øje med jer; jeg kunde
ikke undvære at se jer, saa henrivende tørstige I saa
ud. At I ikke lagde jer plask ned paa Maven og
drak af Havet alle M and.*–––-
Om Eftermiddagen sad Husmandskonerne og
Gaardens Piger om de store Sildedynger ude ved
Posten og gællede Silden. Lasse og Pelle pumpede
Vand til Skylningen og rensede de store Saltkar,
som Karlene trillede op fra Kælderen; to af de ældste
Koner havde det betroede Hværv at mænge. Forval-
teren gik frem og tilbage ved Hovedtrappen og røg
sin Pibe.
Sildelægningen hørte ellers til de fornøjelige Ar-
bejder, men i Dag var der Misstemning over hele
Linjen. Kvinderne sladrede løs under Arbejdet, men
Snakken var ikke uskadelig, den havde sin Adresse
— Karlene havde sat ondt i dem. Naar de lo, lød
det af Bagtanke. Karlene maatte kaldes frem og
have Ordre for hver enkelt Ting der skulde udføres;
de gik trevent til det og trak sig straks tilbage til
Kamrene. Men derinde var de des lystigere, de sang
op og morede sig.
„De gør sig til Gode de,* sagde Lasse med et Suk
til Pelle; „de har en hel Dunk Brændevin, som Mons
havde skjult i sin Sild. Den skal være saa ekstra
umanerlig god.* Lasse havde ikke selv smagt den.
De to holdt sig uden for Krægleriet — de følte sig
for svage. Pigerne havde ikke haft Mod til at nægte
det ekstra Søndagsarbejde, men de var ikke bange
for at smaasnærte, og fniste ad ingenting, for at For-
valteren skulde tro det var ad ham. Hvert Øjeblik
spurgte de højt hvad Klokken var, eller stansede
Arbejdet for at lytte over mod Karlekamrene hvor
det gik stadig lystigere til. Nu og da blev en Karl
slynget ud i Gaarden indefra; han skrubbede duk-
nakket og grinende ind igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
