- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
200

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

doms Land. Men hvad kunde det hjælpe at lukke
sig inde, naar man blot gik og ledte efter Dørene
for at slippe ud igen. Lasse saa sig ud endnu en-
gang, og det blev som altid Pelle der bragte Livet
og Glæden til Huse.
Nede i Udkanten af Fiskerlejet boede der en
Kone, hvis Mand for til Søs og ikke havde ladet
høre fra sig i adskillige Aar. Pelle havde nogle
Gange paa Vej til og fra Skole søgt Ly mod Vejret
i hendes Forstue, og efterhaanden blev de gode Be-
kendte; han gjorde hende Smaatjenester og fik en
Kop varm Kaffe for det. Naar Kulden var rigtig
hvas, kaldte hun ham altid ind. Saa fortalte hun
ham om Søen og om sin Skarns Mand, der blev
borte og lod hende sidde og slide sig Brødet til ved
at bøde Redskab for Fiskerne; og Pelle maatte til
Gengæld fortælle om Far Lasse, og Mor Bengta
som laa derhjemme paa Kirkegaarden i Tommelilla.
Det blev ikke til meget andet med Snakken, for be-
standig kom hun tilbage til sin Mand der blev borte
og lod hende sidde Enke.
„Han er vel druknet,“ sagde saa Pelle gærne.
„Nej det er han ikke, for jeg har intet Varsel
haft!“ svarede hun bestemt, altid med den samme
Vending.
Pelle fortalte det hele igen til Faderen, som var
meget interesseret. „Naa var du saa ind om hos
Madam Olsen i Dag?“ var det første han sagde
naar Drengen kom fra Skole. Saa maatte Pelle for-
tælle enhver Ting flere Gange, Lasse kunde ikke
faa det grundigt nok:
„Du har vel fortalt hende, at Mor Bengta er død?
— ja vist det har du jo! Naa hvad spurgte hun dig
saa ud om mig i Dag? — Ved hun om Arven?
(Lasse havde fornylig arvet 25 Kroner efter en Far-
bror) Du kunde jo godt lade et Ord falde om det
— for at hun ikke skal anse os for rene Lus.“
Pelle bar forblommede Bud baade frem og tilbage.
Fra Lasse fik han Smaating med som Vederlag for
det gode hun gjorde ham, broderede Lommeklæ-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free