Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De aad Silden i Tavshed — Maden tæppede Mun-
den fuldstændig. Da de var færdige, bankede For-
karlen i Bordet med Knivskaftet, og Karna kom ind
med to Fade Søbe og en Stabel Fedtebrød.
„Hvor er Bodil i Dag?“ spurgte Gustav.
„Hvad ved jeg af det? hendes Seng stod urørt i
Morges,“ svarede Karna hoverende.
„Det er Løgn i din Hals og Bump i din fede
Nakke,“ sagde Gustav og huggede Skeen i Bord-
pladen.
„Du kan jo selv gaa ind paa Kamret og se efter
— du kender jo Vejen,“ sagde Karna spydsk.
„Og hvad gaar der af Eleven i Dag, at han ikke
ringer?“ sagde Karl Johan. „Har ingen af jer Piger
set ham?“
„Nej han sover nok over sig,“ raabte Bengta ude
fra Bryggerset. „Men lad ham det — jeg har ingen
Lyst til at løbe der og ruske Liv i ham hver Mor-
gen.“
„Skulde du ikke gaa op og vække ham, Gustav?“
sagde Anders plirende. „Kanske saa du noget mor-
somt.“ De andre lo saa smaat.
„Skal jeg vække ham, saa bliver det med denne
her Musegilde’r,“ svarede Gustav og viste en stor
Kniv. „For saa tror jeg nok jeg tager hans Virke-
midler.“
Nu kom Storbonden selv ned, han holdt et Pa-
pir i Haanden og saa meget oprømt ud. „Har I hørt
det sidste Nyt Folkens? Hans Peter har i Nattens
Mulm og Mørke bortført Bodil.“
„Hvad Fan, begynder nu Pattebørnene ogsaa?“
udbrød Lasse kry. „Jeg maa vel til at passe paa
Pelle dér, at han ikke skal løbe bort med Karna
— hun har det jo med Ungdom.“ Lasse følte sig
som Mand i Laget, og var ikke bange for at stikke
en ud.
„Hans Peter er femten Aar,“ sagde Kongstrup
irettesættende — „og i hans Hjærte raser Lidenska-
ben.“ Han sagde det saa komisk alvorligt at de alle
brast i Latter. Kun Gustav lo ikke, han sad og klip-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>