Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at indføre — med Frihed for enhver til at tale og
gøre akkurat som de lystede.
„Gaa ind og vip Gustav af Sengen!“ sagde han
om Eftermiddagen de gik paa Loen og rensede Sæd.
„Vil han ikke med det gode, saa klæd ham paa med
Magt.“
Men Kongstrup, som selv stod og førte Vægten
til Bogs, lagde sig imellem. „Nej er han syg, maa
han ogsaa have Lov at ligge,“ sagde han. „Men det er
vor Skyldighed at gøre noget for hans Helbredelse.“
„En Sennepskage,“ foreslog Mons og saa udfor-
drende paa Forvalteren.
Kongstrup gned sig i Hænderne: J a det var godt!
Gaa du over Mons og faa Pigerne til at lave en
Sennepskage vi kan lægge ham i Hjærtekulen; det
er jo dér han har Ondet.“
Da Mons kom med Kagen, gik de i Procession
over for at anbringe den, med Proprietæren selv i
Spidsen. Kongstrup saa godt Forvalterens onde Øjne:
Igen et Spild af Arbejde for nogle Tossestregers
Skyld! sagde de. Men han havde nu engang Lyst til at
more sig lidt, og Arbejdet kom vel nok fra Haanden.
Gustav havde nok lugtet Lunten, for da de kom
var han i Tøjet. Siden gik han og passede sit, men
var ikke til at slaa et Smil af med en Vognkæp.
Han lignede en der har faaet Maanesyge.
Nogle Dage senere rullede en Vogn ind i Sten-
gaarden. I Agestolen sad en bred Bonde i Pels,
Hans Peter sad ganske indhyllet ved Siden af ham,
og bag i Vognbunden laa den smukke Bodil i lidt
Halm og krøb sammen af Kulde. Det var Elevens
Fader der bragte de to Flygtninge tilbage, han havde
fundet dem paa et Logi inde i Staden.
Oppe paa Kontoret fik Hans Peter sine Klø saa
det kunde høres. Saa blev han sluppet ud i Gaar-
den og gik der tudende og skamfuld, til han faldt
i Leg med Pelle nede bag Kostalden.
Bodil blev der taget strængere paa. Det var nok
den fremmede Bonde, der forlangte at hun skulde
væk straks; for Kongstrup var ikke ellers haard at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
