Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Pelle havde det med at trække i Langdrag
naar der forestod noget hyggeligt — des større blev
Glæden. Han gik med Vilje uden om den spæn-
dende Lomme, mens Lassefar stod og trippede og
ikke kunde nære sig. „Nej hvad er det med den
Lomme du? den er mig saa tyk! Du har vel aldrig
været ude og stjaalet Hønseæg i Nat?“ Saa maatte
Pelle have Tingen frem — en stor Bylt Papir —
og til at pakke ud, Lag efter Lag. Og Lasse var
himmelfalden. „Hæ, det er jo ikke andet end Papir!
Det var ogsaa noget Skidt at gaa og fylde Lommerne
med.“ Men inderst inde var der en Svanekniv med
to Blade. Tak! hviskede Pelle saa og havde Taarer
i Øjnene. „Aa fan, det er fattig Skænk det!“ sagde
Lasse og klippede med sine røde vippeløse Øjen-
laag.
Ud over det mødte der ikke Drengen mere godt
den Dag end ellers, men alligevel var han højtids-
stemt hele Dagen. Det fejlede aldrig at Solen skin-
nede — saa sjælden klart endogsaa; og Kreaturer-
ne saa vist paa ham mens de laa og gumlede. „Det
er min Fødselsdag i Dag du!“ sagde han og hængte
sig om Halsen paa Studen Nero — „kan du sige
til Lykke?“ Og Nero pustede varm Aande ned
paa hans Ryg sammen med grøn Saft fra Tygningen.
Saa gik han lykkelig om og stjal grøn Sæd til den
og sin Yndlingskalv, holdt den ny Kniv— eller hvad
det nu var blevet — i Haanden den udslagne Dag, og
lagde en egen højtidelig Dvælen ind i alt hvad han
tog sig for. Hele den lange Dag kunde han faa til
at svulme af Højtidsstemning; og naar han kom i
Seng laa han og kæmpede med Søvnen, for at Dagen
skulde blive endnu længere.
Men St. Hansaften var paa sin Vis større Festdag
alligevel — den havde i al Fald Skæret af det uop-
naaelige over sig. Den Dag tog alt hvad der kunde
krybe og gaa op til Almindingen; der var ikke det
Tyende paa hele Øen saa usselt at det fandt sig i
at blive nægtet Frihed den Dag — ikke andre end
netop Lasse og Pelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
